Lørdag morgen skriver Malthe om jeg er frisk på at løbe 11:30. Jeg bekræfter, og lidt over 11 smutter jeg ud ad døren i løbetøj. Netop som jeg kommer ud af havelågen dukker Ida op fra træning. Hun er sammen med Bilal. De hilser, Ida glad, frejdig, Bilal høfligt og engleagtigt. Vi udveksler et par bemærkninger, og så er jeg videre. Spekulerer over hvad fanden Ida nu har gang i mens jeg løber ned til stadion. Malthe og Simon er der begge to.
"Hvad så, Andreas, du er levende endnu?" siger Simon.
"Jeps, takket være jer!"
"Du har ikke hørt mere til de der fyre?"
"Nej, jeg tror de fattede det til sidst."
"Ham Alexander virkede sgu ikke som en der fatter ret meget."
"Nånå!" siger Malthe lidt vrissent.
"Du kan tilgive ham hvad som helst fordi du mener han er skabshomo?"
"Ikke tilgive, men måske forstå. No offense, men det her er en af de ting I heteroer ikke kender til. Alle homoer er kommet ud af et skab på et eller andet tidspunkt."
"Undtagen dem som stadig er inde i det?"
"Netop. Men vi kender alle sammen følelsen."
Vi løber ud mod skoven, træningsplanen siger langt halvhurtigt lørdags-tons. Efter lidt tid spørger Malthe mere alvorligt.
"Sig mig Andreas, hvad havde du egentlig selv tænkt dig der i fredags?"
"Hvordan mener du?"
"Jeg mener, Anja snakkede med en del mennesker, men vi måtte ikke sige noget til dig?"
"Hun troede vist at jeg ville forhindre jer i at komme hvis jeg fik det at vide. Det ville jeg måske også. Men for at være helt ærlig havde jeg glemt alt om det på grund af det der med min søster."
"Du dukkede alligevel op i gården?"
"Jeg blev nærmest trukket derned. Jeg tænkte det var bedst at få snakket med dem, i stedet for at undvige."
"De virkede ikke så interesserede i at snakke?"
"Nej. Jeg ved sgu ikke, jeg havde ikke fået tænkt igennem hvordan jeg skulle gribe det an."
"Men du ville ikke have involveret os?"
"Nej, for hulan! I er mine venner. Jeg vil ikke belemre jer med sådan en flok psykopater. De kunne jo have smadret jer."
"De kunne have smadret dig."
"Hvis ikke jeg kunne have talt dem fra det, ja. Men hellere det end at det skulle gå ud over jer."
"Andreas, du er sgu for god til den her verden!"
"Måske. Altså, jeg er virkelig taknemmelig for at I ville stille op, det er ikke det. Men selv da vi alle sammen stod der var jeg skide nervøs for hvad der kunne ske."
"Heldigvis havde vi overmagten."
"Ja, jeg må indrømme jeg ikke havde troet at så mange ville stille op. Ham dørmanden, hvordan i alverden fik du ham med på det?"
"Det var faktisk ikke så svært. Jeg hørte jo om det her fra Anja i tirsdags, og så var jeg tilfældigvis sammen med ham om onsdagen. Hans day-job er kun halvtids, så han har god tid til at træne, resten kommer ind ved at være dørmand om aftenen og i weekenderne. Jeg nævnte at en af mine venner havde problemer med nogle typer der også var kendte homofober, og så insisterede Mads nærmest på at komme med."
"Okay. Har du så belønnet ham på passende vis?"
"Det tror jeg ikke han behøver. Det morede ham helt vildt at se Alexander og Martin med halen mellem benene. Men du burde belønne Anja!"
"Jeg gør mit bedste!" siger jeg med et frækt grin.
"Er du øm?" spørger Simon.
"Lidt, måske."
"Lidt!? Så har du jo ikke gjort dit bedste!"
"Jeg må hjem og arbejde på det. Hvad med dig, får du hyppet med Eva?"
"Ja, jeg er sgu godt øm! Jeg bollede hende faktisk i røven i går aftes!"
"WHAT? Hvordan fik du hende med på det?"
"Det er en lidt længere historie. Altså, Emil er jo begyndt at komme sammen med hende Cecilie, som vist også er fra den der pige-klike på jeres gymnasium."
"Ja?"
"Så vi spiste sammen alle fire i fredags. Sådan en rigtig par-middag. Og så snakkede pigerne om en video, som Evas lillesøstre vistnok havde taget af jer, hvor du slikker Anja i numsen."
"Øøh, ja?" Jeg er ikke helt vild med at historien begynder at komme ud den her vej. Malthe ser også lidt forundret ud.
"Nå, men da vi så kom hjem til Eva ville hun absolut prøve det. Så vi tog bad sammen, og jeg vaskede hende grundigt i numsen, og så gik vi op på værelset, og hun lagde sig på ryggen med arme og ben spredt godt ud. Så jokede jeg med at hvis det var så godt som det vist nok havde set ud på den der video, så kunne hun alligevel ikke holde til det i ti sekunder. Du ved, det har jeg vist fortalt før, hun har meget svært ved at styre sig når jeg kæler for hende. Og så sagde hun at ja, det var rigtigt nok, og hun havde faktisk tænkt på at jeg måske kunne prøve at binde hende, så hun ligesom blev tvunget til at være i det. Det syntes jeg var ret freaky, fordi jeg har sgu da aldrig prøvet sådan noget før, og jeg er slet ikke den type heller. Nå, men vi fandt så nogen tørklæder og sådant, og fik bundet hende nogenlunde fast til sengens ben. Så begyndte jeg at slikke hendes røvhul. Og hun blev jo totalt ophidset, lige så hun dirrede over hele kroppen, fordi det åbenbart kildede rigtig godt, og hun var tvunget til at ligge stille og tage imod det. Til sidst prøvede jeg så at række ind og pille på hende, samtidig med at jeg slikkede hendes numse, for hun kunne jo ikke gøre det selv. Det var lidt akavet, og jeg tror egentlig ikke jeg gjorde det særlig godt, men hun kom alligevel vildt og voldsomt."
"Og så røvpulede du hende?"
"Ja, nu var hun jo blevet nysgerrig, og ret tændt, men hun var stadig også lidt forbeholden. Ville helst styre det selv. Så jeg gjorde hende fri igen, og smurte hendes røvhul lidt med hendes eget saft. Og så satte hun sig oven på mig, sådan med ryggen til, og førte mig forsigtigt op, og begyndte at ride mig, samtidig med at hun spillede sig selv."
"Hvordan var det så?"
"Ret stramt, men også godt. Jeg satte mig op så jeg kunne kæle for hendes bryster, og så gik hun helt amok, og kom så hårdt at jeg ikke kunne undgå at komme med."
"Så nu er du øm?"
"Ja, altså, det der var jo kun begyndelsen på en lang nat. Selvom hun kom, så ved jeg egentlig ikke hvor imponeret hun var over det der analsex. I hvert fald skulle hun også tages fortil, og flere gange!"
"I startede avanceret og gik basic?"
"Det kan du sige, ja. Men basic er nu også ret vildt med Eva, når det kører sådan på hende."
"Okay. Hvordan går det egentlig med din bror og Cecilie?"
"Jamen det går fint. Lidt samme historie, tror jeg. Hende Cecilie er vist kommet ud af et forhold hvor det ikke kørte så godt, så hun er RET energisk. Har ligesom noget hun skal have indhentet."
"Kan Emil klare det?"
"Han ved godt hvilke knapper han skal trykke på. Han har jo øvet sig på seminariepigerne."
"Og nu er han gået teenager?"
"Ja, jeg må indrømme at jeg driller ham lidt med det. Men de virker oprigtigt forelskede, så det er vel godt nok. Større er forskellen jo heller ikke. Forresten, ville I med i byen i aften?"
"Jah, hvorfor ikke?"
"Det er bare, vi snakkede om at tage på Conrad´s. Simone kommer, og nogle andre fra klubben. Og jeg tror også Emil og Cecilie dukker op. Ville det være et problem?"
"Hvordan?"
"Jeg mener, med hende og Anja?"
"Hold nu op! De var jo selv med i går. Det var endda Cecilie der havde advaret Anja om hvad der var på vej. Så det er faktisk hende vi skylder den største tak!"
"Ja, okay. Den del skal I nok overlade til Emil."
"Bare rolig, vi kan jo give en omgang i aften." Conrad´s Ølstue er en gammel bodega som har fået et totalt makeover af et par hipster-agtige ølnørder. De er kendt for aldrig at checke ID, men det er nu heller ikke et sted hvor den typiske under-age teen har råd til at drikke sig i hegnet.
Resten af turen snakker vi løst og fast, og efter halvanden time er vi tilbage ved stadion. Aftaler at mødes på Conrad ved halv-ti-tiden. Da jeg kommer hjem i entreen kan jeg høre dæmpede, fnisende stemmer inde fra Ida´s værelse.
"Nej Bilal, ikke sådan!" siger hun, og jeg hører et lille klask. Men hun lyder nu ikke som om hun har særlig meget imod hvad det nu end er Bilal ikke skal gøre sådan. Shit! Jeg overvejer om jeg skal banke på døren, men tager mig i det. Jeg skal vel ikke være dydens vogter. I det mindste er Bilal på hendes egen alder. Men der er da nærmest statsgaranti for at hun vil ende med at blive skuffet igen.
Jeg tager bad, spiser frokost, og går ud af døren for at handle lidt ind. Tilfældigvis har Ida lige taget afsked med Bilal. Han ser mig komme ud, og venter på mig ude på fortovet bagved hækken, som om han ville spørge mig om noget.
"Hej Bilal!" siger jeg idet jeg drejer om hjørnet og ud på fortovet. Jeg stopper ikke op, men han slår følge med mig.
"Hej Andreas."
"Havde Ida det godt?"
"Ja, hun har det meget bedre nu. Heldigvis. Det var en dum sag, det der."
Bilal ser meget oprigtig og alvorlig ud, og det irriterer mig grænseløst, men jeg holder gode miner.
"Sig mig, Andreas.."
"Ja?"
"Er det rigtigt at du er helt vildt god til damer?"
Bilal, for helvede! "Det er måske så meget sagt." prøver jeg forsigtigt.
"Det siger Ida i hvert fald at du er. Og også andre."
"Nå. Men det skal du nok spørge pigerne selv om."
"Jo, men sig mig Andreas: Hvis man nu gerne vil have en pige til at synes rigtig godt om en, hvad skal man så gøre?"
Kun Bilal kan være så grænseløst fræk. Selvfølgelig ved jeg hvad han er ude på, og med hvem. Og han ved at jeg ved det. Alligevel holder han sig ikke tilbage for at spørge. Jeg er faktisk mundlam et par sekunder.
"Det kommer vel an på så meget. Men det hjælper altid at være sød ved hende. Opmærksom. Sige pæne ting. Behandle hende pænt."
"Jo men du ved.. hvis man nu gerne vil gøre det rigtig dejligt for hende?"
Nu er der slet ingen tvivl om hvad han sigter til. Tror han seriøst at jeg vil lære ham sex-tricks som han kan bruge på min egen lillesøster? Det værste er at han kan finde ud af at spørge så fint og uskyldigt at jeg ikke rigtig kan skælde ham ud.
"Det samme. Vær sød. Opmærksom. Forsigtig. Tålmodig. Find ud af hvad der virker for hende."
Det er som om han samler mod et par sekunder. Ret ukarakteristisk for ham, faktisk. Jeg fornemmer at der er noget helt konkret han gerne vil vide.
"Behøver man.. du ved, slikke hende, tror du? Altså sådan mellem benene?"
Man skal sgu høre meget før ørerne falder af! Gad vide hvor langt han og Ida egentlig kom? Er det ligefrem noget hun har prøvet at få ham til? Måske fordi Anja har givet hende et par gode råd? Mit instinkt er at afvise spørgsmålet, men jeg ombestemmer mig, og vælger en anden strategi.
"Ja, det skal du, Bilal! Selvfølgelig skal du det. Ellers kan hun jo ikke vide hvor meget du elsker hende."
"Kan jeg ikke bare sige det?"
"Neej, Bilal! Det kan enhver jo komme og sige. Show, don´t tell, du ved!" Han ser åbenlyst tvivlrådig ud. Det her begynder næsten at blive morsomt.
"Jamen, er det ikke sådan.. ulækkert?"
"Nej, don´t worry. Det er kun de første 25 slik der smager af tis. Derefter er det ikke noget problem." Jeg må anstrenge mig for ikke at grine nu. Bilal ser helt forkert ud i hovedet.
"Er der slet ikke noget.. andet man kan gøre i stedet for?"
"Nej! Det er obligatorisk at slikke. Ellers er du ikke seriøs."
"OK. Tak Andreas. Kan du have en god dag." Vi er tilfældigvis kommet frem til et hjørne hvor han kan stikke af i en anden retning. Men det er tydeligt nok at han ikke fik det ud af samtalen som han havde håbet på. Jeg er ved at flække af grin da han er ude af syne. Men så bliver jeg alvorlig igen, ved tanken om at det handler om Ida. Jeg tænker at jeg må snakke lidt med hende om det når jeg kommer hjem. Det kører rundt i mit hoved under hele indkøbsturen. Men jeg kan ikke finde på noget at sige. Hun er 14, men det er han jo også. Hun gør faktisk præcis det jeg synes hun skulle gøre. Han vil prøve at gøre det godt for hende, det er da altid noget. Jeg kan faktisk ikke rigtig finde på noget at indvende, på nær at det er Bilal og han er Jordens største 14-årige distanceblænder. Men det tror jeg ikke Ida gider at høre på, så godt kender jeg ham trods alt heller ikke.
Om aftenen mødes vi på Conrad´s. Vi er blevet et helt pænt selskab. Simone er der, Emil og Cecilie, Kenneth, Søren og et par andre drenge, samt selvfølgelig Malthe og Simon, og endda Eva. Jeg har også fået Anja med, hun sætter sig selv ved siden af Cecilie, og det ser ud til at gå helt fint. Jeg takker selvfølgelig alle der var med på gymnasiet, og giver omgang til hele bordet. John betaler mig heldigvis godt ude på NanoLens. Simone fnyser stadig lidt når talen falder på Alexander, men samtalen driver efterhånden over på andre ting. Der er indendørsstævne i Århus om et par uger, både Cecilie og Anja skal i konkurrence for første gang. Og Emil skal prøve sig af på 60 meter hæk.
"Det er du sgu da for langsom til!" driller Simone.
"Jeg synes ellers han er hurtig nok!" siger Cecilie, og aer ham i nakken.
"Ikke FOR hurtig forhåbentlig?"
"Hurtig OG udholdende!"
De driller hinanden lidt med diverse lumre hentydninger. Bag os går døren op, og et par piger kommer ind. Det gibber lidt i mig da det går op for mig at det er Stephanie og Astrid. Jeg kan ikke helt lure om vi skal hilse eller ignorere dem, men Eva får hurtigt øje på Astrid og vinker dem over til os. Stephanie hilser på mig og Anja og Cecilie, lidt usikkert og forbeholdent.
"Er I i byen med pigerne?" spørger Cecilie nysgerrigt.
"Ja. Eller vi var. Nogle af de andre ville mødes med Alexander og drengene, og det havde jeg sgu ikke lige lyst til efter i går. Men Olivia er vist ved at få noget kørende med Jonathan. Nå, men så rendte vi faktisk ind i dem, og jeg kunne se på lang afstand at Alexander og Martin var helt overtændte. Jeg tror at de var på et eller andet. Så jeg sagde pøj-pøj, og Astrid gad heller ikke være med til det. Så tænkte vi at tage en stille øl herinde, og få snakket lidt om i går og sådan."
"Hey, var det ikke dig der trak stikket på ham Alexander i fuld offentlighed?" bryder Simone ind.
"Jo, det var det." siger Stephanie forsigtigt, men fæstner opmærksomheden på Simone.
"Det var sgu mindeværdigt! Slår I jer ikke ned? Vi kan tage et par stole ovre fra det andet bord. Hvad drikker I?"
Astrid og Steph bliver hurtigt klemt ind for bordenden, og Simone går i baren og henter øl til dem. Eva får forklaret Astrid hvad for et selskab vi er. Så er Simone tilbage.
"Skål på at du slap af med den idiot!" siger Simone og løfter glasset.
"Såså!" siger Malthe lidt vrantent, men skåler med alligevel.
"Helt ærligt Malthe, det kan godt være du siger han er skabshomo, men derfor behøver han sgu da ikke være en komplet nar. Sådan der har du da aldrig opført dig."
"Jeg har sagt og gjort ting som jeg ikke er stolt af idag, lad os bare holde den der."
"Men sgu da ikke på det her niveau."
"Det er altså ikke kun det." bryder Stephanie ind. "Han har nogle andre ting at slås med for tiden."
"Hvad da?"
"Hans far er blevet fyret fra sit job, og vist nok også politianmeldt. Han var jo direktør for et halvstort firma, og fik lavet et eller andet fuskeri. Det er svært at sige hvad der bliver ud af det, men hans mor har straks udnyttet det i statsamtet, og prøver at få Alexander hjem til sig selv."
"Det kunne vel også være godt for ham!" ryger det ud af mig.
"Hvorfor tror du det?"
"Jeg har mødt hans far. Jeg fik sgu næsten medlidenhed med Alexander der."
"Men du har ikke mødt hans mor."
"Jeg har svært ved at tro det kan være værre."
Stephanie tænker et øjeblik, som om hun ikke helt ved hvordan hun skal forklare det.
"Alexanders far.. Christian, han kan godt virke usympatisk, men han har nogle forholdsvis klare forventninger til Alexander. Og hvis Alexander kan leve op til dem, så er han fars gulddreng. Hans mor, derimod.. hun er sådan en type hvor du aldrig kan gøre det rigtigt. Ligegyldigt hvad du siger, eller gør, så får hun det vendt imod dig. Jeg nåede kun at være med hos hende to gange, men jeg kunne nærmest mærke fysisk hvor dårligt Alexander fik det."
"Okay, nederen. Hvorfor gør hun det?"
"Hvad ved jeg? For at dominere. Tage en offerrolle. Måske få det bedre med sig selv. Jeg havde svært ved at snakke med Alexander om det, fordi han selv har det så dårligt med hende."
"Var hun så også led overfor dig?"
"Jeg tror hun prøvede at lave en slags alliance med mig, mod Alexander og Christian. Det var et kæmpe minefelt at navigere i. Alexander havde vist håbet at hun ville bløde lidt op når jeg var med, men efter to gange sagde jeg simpelthen at jeg ikke orkede det mere."
"Så meget desto bedre at du slap væk fra dem!" siger Simone.
"Ja, men jeg har stadig lidt medlidenhed med ham."
"Jamen så skål på at han får det bedre, da!"
Vi skåler og drikker. Simone tager tråden op igen.
"Er du så i byen efter en ny fyr?"
"Jeg tror lige jeg skal lande lidt. Medmindre han er meget lækker!" griner Stephanie forsigtigt.
"Dem har vi nok af i klubben! Men jeg er sgu bange for at vi ikke har fået nogen af de ledige med i aften."
"Så må jeg jo gå efter pigerne!" griner Steph.
"Careful what you wish for!"
"Hvordan går det med Freja?" spørger Malthe, i et lidt drillende tonefald. Simone ser hvast på ham, har nok ikke lyst til at udlevere en person som ikke selv er til stede.
"Hvad der sker i vægtrummet bliver i vægtrummet!"
Der går en lidt forlegen stemning igennem gruppen, ingen har lyst til at sige mere om den sag. Det er sjældent at se Malthe træde ved siden af på den måde. Mon han er irriteret på Simone fordi hun disser Alexander så heftigt? Simon redder den ved at spørge Kenneth ind til hvem Julie er, og hvad det var han fik gang i nede i skolegården. Men jeg kan se at Stephanie og Simone fastholder opmærksomheden på hinanden.
Lidt senere på aftenen går jeg ud på stedets lille herretoilet. Tilfældigvis går Simone lidt foran mig, i samme ærinde. Det kunne godt ligne at hun er i byen for at score. Hun har et par cowboybukser på, som vist egentlig er baggy-pants, men hun fylder dem godt ud over måsen. Og hendes fuldvoksne bryster boltrer sig under en stramtsiddende t-shirt, lidt i stil med den Anja fik nede i butikken for store piger. Lige da jeg selv er ved at være færdig hører jeg Simone komme ud fra dametoilettet ved siden af, og ud i den smalle gang.
"Kan du klemme dig forbi?" siger hun til en eller anden.
"Det går. Hold kæft hvor har du altså bare RØV i de der bukser!"
Det er Stephanies stemme. Jeg fryser, med hånden på dørhåndtaget.
"Hvad mener du nu med det?"
"At du er for lækker!"
"Synes du store piger er lækre?"
"Jeg tror at jeg er lidt fascineret af stærke kvinder."
"Du er ellers selv mere den slanke type?"
"Ja. Jeg må have en stærk kvinde til at tage sig af mig."
"Nu frister du, er du klar over det?"
"Til hvad?"
"Til at tage dig under armen, og bære dig lige hjem i min seng!"
"Uh!" siger Stephanie påtaget forskræmt, og jeg hører hende smække døren til dametoilettet. Jeg venter nogle sekunder inden jeg selv går ud. Tror aldrig jeg har oplevet Stephanie med den attitude på før.
Lidt over midnat bryder vi op. Selvom vi ikke er elite-atleter, på nær måske Simone, er der alligevel ingen af os der drikker mere end tre-fire øl. De fleste skal op og træne imorgen. Vi står lidt udenfor, småsnakker og hilser af. Conrad´s ligger ud til Rådhustorvet, helt centralt i byen. Malthe er på fonen, mon han Grindr? Han siger hej, stikker den i lommen, og begynder at gå hjem til sig selv, tror jeg. Men han når kun nogle få meter væk fra os da Alexander, Martin, og resten af slænget inklusive piger pludselig dukker op out of nowhere.
Stephanie havde ret, både Alexander og Martin er godt oppe og køre. Især Alexander. Han stopper op, står nogle meter fra Malthe, og tager ham ligesom i øjesyn. Han virker på en gang omtåget og skarp, som om flere forskellige stimulanser trækker i hver deres retning. Malthe er også stoppet, står stille med fuld opmærksomhed på Alexander.
"Hvad fanden er du for en svans?" spørger Alexander lidt snøvlende, og lidt hånligt. Malthe tænker i et par sekunder. Så svarer han.
"En af den slags som har erkendt det!"
Alexander giver ham ingen tid. Han springer fremad, overraskende hurtig og adræt, men Malthe er tydeligvis forberedt. Han løber skråt frem, forbi Alexander, som nu må stoppe op og dreje rundt for at løbe efter ham. Og så er de afsted, ned ad Rådhustorvet. Det hele går så stærkt at ingen af os andre når at reagere.
"Hey, Alexander! Hvad fanden?" råber Jonathan halvhjertet. De andre drenge står måbende og ser efter ham.
"Hvad skete der lige for ham?" spørger Oliver lidt ud i luften, måske henvendt til os.
"Malthe antydede at Alexander er skabshomo." svarer jeg.
"Øøh nå, gjorde han?" Oliver opfattede det åbenbart ikke.
"Det var i hvert fald hvad Alexander hørte."
"Det hørte jeg ikke?"
"Du er heller ikke skabshomo."
"Det er Alexander sgu da heller ikke!"
"Du så selv hvordan han reagerede."
Jonathan kigger undrende på os.
"Hvorfor står I bare der? Skal I ikke hjælpe jeres ven?"
"Hvorfor det? De er allerede langt væk."
"Alexander smadrer ham hvis han får fat i ham!"
"Men det gør han jo ikke?" Lige idet jeg siger det kommer jeg i tanker om at de jo ikke kender Malthe. Men inden jeg kan nå at forklare, hører vi løbende skridt på vej imod os. Malthe er løbet rundt om blokken med rådhuset, det må vel være en 2-300 meter. Alexander er stadig nogle få meter bagefter, men det er allerede tydeligt at han kun er det fordi Malthe giver ham lov. Alexanders løb er anstrengt, bevægelserne forkrampede, arme og ben er lidt ud over det hele. Malthe løber afslappet i sin karakteristiske økonomi-stil, med minimale, balancerede bevægelser. De runder hjørnet, og løber ned ad torvet igen. Hvor længe mon man egentlig kan holde sig på benene, hvis man starter med at løbe fuld spurt, og bliver ved med at gøre det? Jeg ved det faktisk ikke. Noget af det første man lærer som løber er at afpasse indsatsen til distancen.
Jonathan forsøger igen at råbe efter Alexander, få ham til at stoppe. Men Alexander svarer bare et eller andet uforståeligt. Så er de rundt om det næste hjørne. Jeg så ud af øjenkrogen at Kenneth var lige ved at løbe efter, men besluttede sig for at Malthe havde styr på det.
"Påstår du seriøst at Alexander er skabshomo?" siger Martin lidt truende, men også usikkert, for han kan jo se at jeg har en god del af mine folk omkring mig.
"Det er Malthe der påstår det. Og han tager ikke fejl."
"Sikke da noget forpulet pis!" siger Martin og går et usikkert skridt frem imod os. Nora kommer også frem, tager fat i hans arm, prøver at holde ham lidt tilbage. Hun virker ikke glad ved situationen, og den tilstand Martin er i. Anja spænder helt op ved siden af mig, og ud af øjenkrogen fornemmer jeg at Steph trækker sig baglæns, om bag Simone som til gengæld bevæger sig fremad. Så hører vi de løbende skridt igen.
Denne gang er Alexander et ynkeligt syn. Malthe er nede i fart, og trækker knap nok vejret, mens Alexander sejler rundt bagved. Han jagter sanseløst, selvom det også må være tydeligt for ham selv at han har tabt. Idet han drejer for at løbe ned ad torvet for tredje gang, falder han på helt fladt underlag, tumler rundt, og ender op mod det lille metalhegn omkring rytterstatuen. Han prøver at trække sig op ved gitterværket, svajer, brækker sig, og synker sammen igen. Malthe står nogle meter væk, og stirrer intenst på ham.
"Hør så her makker! Uanset hvor hurtigt du løber, så kan du aldrig løbe fra dig selv. Jeg har været der hvor du er, og det du har gang i nu, det duer simpelthen ikke!"
Alexander kigger perplekst, fjendtligt op på ham.
"Du er så skide overlegen!" snøvler han. Både Alexander-banden og os fra atletikklubben står målløse og kigger på.
"Jeg ved hvordan du har det!"
"Dig.. du ved ikke en SKID! Du aner ikke hvordan jeg har det!" Jeg ser Martin tabe underkæben.
"Jeg har selv været igennem det. I sidste ende er der kun er en vej!"
"Lad mig for fanden være i fred!"
Alexanders stemme daler til en mumlen, og han synker ligesom sammen ved gitteret.
"Som du vil. Men du er ikke alene!"
Malthe vender sig og går roligt derfra. Alexanders drenge kigger usikkert på, ved ikke om de skal hjælpe ham eller ej.
" Alexander for helvede, du kan sgu da ikke være HOMO!" mumler Martin halvhøjt, usikkert.
"Hvad nu, der er da ikke noget i vejen med at være homo?" siger Jonathan pludseligt.
"Hvad fanden mener du med det?"
"Det jeg siger! Min fætter er homo. Han er sgu da fin nok! Har du et problem med det?"
Martin ligesom svajer. Der er som om Jonathan pludselig stiller spørgsmål ved noget som Martin altid har taget for givet, men som gruppen egentlig aldrig har talt direkte om. Jonathan går hen til Alexander.
"Alexander for fanden, slap nu bare af, og kom med os. Vi går ind og tager en øl!" Men Alexander rejser sig usikkert, og stavrer ud på pladsen.
"Lad mig være! Jeg skal bare hjem!"
"Arh, kom nu her!"
Jonathan får ham gelejdet over til de andre. Vi trækker os lidt, tænker det er bedst at Alexanders egne venner får fred til at hanke op i ham. Simone går efter Malthe.
"Malthe, er du OK?"
"Ja. Men jeg skal altså noget nu!" Han fortsætter målbevidst ned ad gaden. Simone stopper op og vender sig mod os med et spørgende udtryk.
"Hvad fanden har han så travlt med?"
"Grindr?" foreslår jeg.
"Tror du?"
"Så du ikke hvor adspredt han var den sidste halve time inde på Conrad´s?"
Simone ryster på hovedet.
"Malthe for filan!"
Anja tager en dyb indånding ved siden af mig.
"Shiit, altså!"
"Slap bare af!" siger Simone. "Jeg tror ikke der sker mere." Alexander-banden er på vej væk fra os. De andre begynder også at bryde op.
"Måske, men jeg er bare sådan helt.. spændt op. Lidt som i går, men der var jeg ligesom forberedt på det."
Anja er tydeligvis oprevet. Simone tager hende i øjesyn.
"Ja, jeg tror sgu heller ikke jeg falder i søvn lige med det samme. Hør her, skal vi ikke tage hjem til mig og drikke en kop te, og snakke lidt? Så kan det være du falder lidt ned?"
"God ide!" siger Anja. Simone har en lille men ret lækker lejlighed ikke så langt herfra.
Stephanie står ved siden af og kigger på Simone, usikker på hvad hun skal stille op. Jeg kommer i tanker om den samtale jeg hørte ude på toilettet. Simone har måske glemt den. Men det har Steph tydeligvis ikke.
"Hvordan har du det, Stephanie?" spørger Simone.
Stephanie trækker vejret en gang.
"Jeg har det vildt dårligt over at se Alexander sådan der. Det giver mig nærmest skyldfølelse."
"Du kan jo ikke gøre for at han har det sådan."
"Men alligevel. Jeg var hans kæreste. Jeg droppede ham. Og se så på ham nu."
"Han var selv ude om det der skete."
"Måske. Men jeg har det stadig dårligt over det."
"Skal du med os hjem og drikke te?"
"Ja, hvorfor ikke?"
Vi går afsted i samlet flok. Gågaden er ved at blive livlig, halv- og helfulde mennesker kommer forbi os enkeltvis, eller i små højrøstede grupper. Jeg fornemmer at det gør Anja nervøs.
"Jeg kan stadig ikke helt fatte Malthe." siger Simone og kigger spørgende på mig. "Hvordan kan han bare tage det så cool, og gå videre på date som om intet var hændt?"
"Jeg tror ikke han var cool. Jeg tror bare gerne at han ville væk."
"Fra Alexanders bande?"
"Ja. Men også fra os."
"Hvorfor det!?"
"For ikke at skulle til at.. forklare alt muligt for os. Malthe er ikke hemmelighedsfuld, men der er nogle ting han har lettest ved at tale om med sine homo-venner."
"Som for eksempel at blive jagtet rundt i gaderne af skæve voldspsykopater?"
"At blive jagtet fordi man er homo, af en fyr der måske selv er på Grindr om en måned, eller et halvt år. Jeg må indrømme at mine hetero-erfaringer ikke rigtig rækker til der."
"Ja jeg kunne sgu ikke tage på date efter sådan en omgang!" bryder Anja ind. "Puha, min krop er stadig i totalt alarmberedskab!".
"Så er du jo klar til komme en tur i løvindens hule!" griner Simone idet hun låser sin gadedør op og gelejder os ind i opgangen. Hun går forrest op ad trappen, Steph følger efter i tre-fire trins afstand, så hendes hoved er lige ud for Simones bagdel. Og jeg kan se at hun stirrer intenst på de store muskuløse balders skvulpende bevægelser.
"Fuuck, hvor bor du lækkert!" siger Steph spontant da vi kommer ind i lejligheden. Det er også rigtigt, lejligheden ligger øverst oppe i ejendommen, med skråvægge, fritliggende spær, og udsigt over bymidtens tage.
"Tak!" siger Simone. "Jeg har selv sat den i stand."
"Wauv, kan du finde ud af sådan noget?"
"Nogen ting mere end andre. Jeg er lige færdigudlært som tømrer."
"Okay! Kan man godt det som pige?"
"Hvorfor skulle man ikke kunne det?"
"Vrimler det ikke med liderlige taber-fyre?"
Simone griner over Stephs meget lidt diskrete fordom.
"Der er nogen stykker, men de fleste er sgu fine nok. Og så hjælper det jo lidt at have nogle muller."
"Er de simpelthen bange for dig?"
"Nogle af dem er. Men livet er da også for kort til små bange drengerøve."
"Du kan vel ikke finde mange som er stærkere end dig?"
"De behøver ikke være stærkere. Bare de ikke er bange."
"Men bliver det overhovedet til noget?" spørger Anja, som har smidt sig i sofaen, med armene spredt ud på ryglænet.
"Med fyre?"
"Ja."
"Ikke lige for tiden, nej."
"Hvad med hende Freja?"
Simone trækker på skuldrene.
"Freja udforsker sin seksualitet. Og jeg hjælper lidt til. Mere er der ikke i det." Stephanie betragter hende meget opmærksomt, men siger ikke noget.
"Jeg er sgu glad for vi kom herop!" fortsætter Anja. "Jeg følte mig overhovedet ikke tryg nede på gaden."
"Jeg tror ikke der bliver mere med ham Alexander."
"Det skal du ikke sige. Martin var også godt oppe at køre."
"Hvem er han egentlig?"
"En fyr jeg kom lidt på tværs af i folkeskolen."
"En ex?"
"Ikke just. Nå, men måske fik hele situationen mig bare lidt for meget op og køre. Det er rart at kunne chille her."
"I kan sove her hvis I har lyst."
"På sofaen?"
"Ikke nødvendigvis. Jeg har en bred seng."
"Kan man sove i din seng?" spørger Anja med et frækt glimt i øjet.
"Det kommer an på hvor lækker man er! I tre skal ikke føle jer alt for sikre!"
Simone vender sig og går over til det lille køkken for at sætte vand over. Stephanie følger hende med øjnene. Hun har virkelig røv i bukserne. Efter at have sat vandet over roder hun i et skab over vasken. Så kommer hun over til os igen.
"Nå, venner. Det viser sig at jeg slet ikke har noget te. Kan jeg byde på kaffe i stedet?"
"Så kan jeg i hvert fald ikke sove!" siger Stephanie.
"Skal du da det?"
"Jeg er en dydig pige!" Stephanie sidder i sofaen i en slags havfruestilling, og kigger på Simone med et uskyldigt smil. Simones bryster strutter udfordrende mod hende i den tætsiddende t-shirt. Jeg kan næsten fysisk mærke den rå seksuelle spænding der dirrer imellem dem.
"Det tror jeg overhovedet ikke på!"
"Hvorfor ikke?"
"Fordi du ligner en der bare venter på at blive smidt ind i min seng!"
"Du har lige tilbudt den til Anja og Andreas?"
"Vi kan nok være der alle fire!"
"Hvor stor er den da?"
"Det skal du få at se!"
Simone træder et skridt frem, rækker omkring Stephanie, og slynger hende uden videre over skulderen i et brandmandsgreb. Steph hviner, og spjætter yndefuldt med benene, hendes mås strutter frækt i stramme jeans over Simones skulder. Simone holder hende ubesværet med en arm, mens hun åbner døren til soveværelset med den anden. Jeg følger uvilkårligt efter. Anja rejser sig også fra sofaen. Det er stadig en leg, et spil imellem de to, men jeg fornemmer at det er meget tæt på at blive alvor.
Sengen er ganske rigtigt stor, mere end to meter i bredden. Simone smider Steph ned midt på madrasserne. Hun tumler rundt, og kommer op at sidde, stirrer på Simone med skilte, let skælvende læber, og hektiske røde pletter på kinderne. Hun siger ikke noget, men hendes ansigt, hendes holdning, hendes attitude skriger én eneste ting ud i rummet: Kom og tag mig!
Simone står stille i to sekunder, lodder ligesom situationen, beslutter sig. Så springer hun fremad med en knurren, som fra et rovdyr, op på sengen, griber om Stephanie, og tumler hende rundt. Stephanie hviner og stritter imod, og jeg mærker et stik af uro, fordi Simone jo ikke kender Stephs forhistorie. Men så ligger Simone pludselig på ryggen, mens Steph sidder overskrævs på hendes hofter, stakåndet, dirrende. Hun fikserer Simones blik mens hun begynder at knappe sin skjorte op, hendes bevægelser er rolige, kontrollerede, men fingrene skælver svagt af ophidselse. Simone løfter sig, knapper Stephs stramme bukser op og lyner ned, et glimt af rød silke i lynlåsens åbning. Steph tager sin brystholder af, smider den ud til siden. Og så tumler de rundt igen, Simone flår bukser og trusser af Stephanie, dykker ned imellem hendes ben. De ruller en gang til så Simone ligger på ryggen igen, Stephanie ovenpå hende, hun knapper Simones bukser op, samtidig med at hun stønner og vrider sig, for Simones tunge er sat i svingninger mellem hendes ben. Simone har ingen trusser på, hendes vildtvoksende dusk åbenbarer sig direkte under Stephs ansigt da hun krænger bukserne ned. Hun stikker hovedet ned imellem de stærke lår, hendes hænder finder omkring de svulmende, muskuløse balder, hun begynder at slikke og ælte hårdt, agressivt. Så løfter hun hovedet et sekund, og kigger på Anja og mig.
"Stå da ikke bare der!"
Jeg er stadig stivfrossen, kan ikke få mig til at bryde ind i Simone og Stephanies intense leg. Men Anja snapper ud af sin forundringsboble. Hun har den der blåhvide, glatte og tætsiddende kjole på, som hun også brugte dengang vi var i sommerhus. Nu smyger hun den lynhurtigt af sig, og jeg ser at heller ikke hun har noget indenunder.
Stephanies lille faste numse strutter indbydende i vejret. Anja kaster sig ovenpå de to andre piger, begynder at slikke Steph i numsen. Og det virker, det kan man tydeligt høre. Men det bliver for tungt for Simone, med en kraftanstrengelse vælter hun dem alle tre om på siden. Nu er Steph helt omsluttet af de to store og stærke piger, mens Anjas numse hvælver sig indbydende ud mod mig. Synet er vanvittig frækt, og det punkterer min boble. Jeg trækker lynhurtigt trøjen og bukserne af, min pik er stiv, og stritter lystigt op i luften. Fornemmer at den skal op i Anja, hurtigst muligt. Steph og Simone bliver råslikket, mens hun ingenting får. Jeg kigger mig febrilsk omkring, opdager at også Simone har kondomer i en skål på natbordet. Jeg snupper et, får det på så hurtigt jeg kan, og lægger mig op på siden af Anja, trykker mit stive lem ind imellem hendes balder. Hun mærker hvad der er på vej, smider et ben op over Steph og Simone, så der bliver åbent ind til svesken. Jeg glider op i hende, forspil er ikke nødvendigt, hun er våd og brandvarm. Mine hænder finder omkring hendes bryster, jeg ælter dem og trykker mig tæt ind imod hendes varme, svagt fugtige krop, samtidig med at jeg støder i hende. Først forsigtigt, så hårdere da hun stønner og bugter sig af ophidselse. Et sted inde bagved fornemmer jeg at Stephanie går, det er som om hendes orgasme sender dæmpede chockbølger ud igennem pigerne, forplanter sig, driver deres ophidselse yderligere i vejret. Sveden bryder for alvor frem på Anjas krop nu, den bliver glat, salt, og glinsende. Jeg slikker saltet lige under nakken, flytter tungen op til hendes øre, små og større sæt går igennem hendes krop, hun er ved at komme tæt på. Det kilder i pikken, jeg må dosere mine stød meget omhyggeligt for ikke at komme for tidligt.
Pludselig kommer Simone, voldsomt, et jordskælv der forplanter sig igennem madrassen, sengebunden, vore tæt sammenslyngede kroppe. Det er som om rystelserne får alle til at klamre sig tættere til hinanden. Mine hænder lukker sig hårdt, grådigt, febrilsk om Anjas bryster, hun stønner, grynter, og kommer omkring mig, i mine hænder, det kilder så intenst i pikken at jeg stopper op, holder den stille mens hun kramper rundt om den, trækker lystfølelsen ud indtil den drukner alt andet, støder hårdt, én gang, og kommer heftigt, abrupt. Så er det som om energien løber ud af os, vi vælter fra hinanden, ligger svedige og stakåndede på sengen, rører ved hinanden, gnubber os op ad hinanden.
Stephanie ruller en halv omgang, trykker sig tæt ind mod Simones store stærke krop. Simone omfavner hende, krammer hende, holder hende tæt.
"Mmmmmmm" siger Steph langtrukkent.
"Det kan du lide?"
"Det kan jeg rigtig godt lide!"
"Store stærke kvinder?"
"En tryg favn jeg kan forsvinde i. Det har jeg drømt om så længe!"
"Du var god! Man skulle tro du havde prøvet det før?"
"Jeg har haft gode læremestre."
"Læremestre?"
Stephanie løfter hovedet ud af Simones favntag, og sender et frækt øjekast mod Anja og mig. Simone taber underkæben.
"Jer to!?"
"Hmm." Anja nikker langsomt. Steph ruller om på ryggen igen, og ligger midt imellem os.
"Har I ikke nærmest ligget i åben krig?" Det er lidt uklart hvem spørgsmålet er henvendt til. Men Steph svarer.
"De to der har meget effektive metoder til at slutte fred!"
"Er du både til fyre og piger, da?"
"Ja. Men jeg tror mest jeg er til piger lige nu."
"Hvorfor?"
"Det er en lang historie. Den kan du høre en anden gang."
"Men hvordan.. altså de har vel ikke bare smidt dig ned i en seng og flået tøjet af dig?"
"Jeg siger jo at det er en lang historie. Tag nu bare og kram mig lidt mere!"
Hun ruller tilbage i Simones favntag. Simone omslutter hende, og vugger hende blidt, men kigger forvirret over på os. Ingen af os siger noget. Stephanie må have ret til at fortælle sin egen historie, når hun er klar.
"Hvordan var det så for dig?" spørger Simone efter lidt tid.
"Det var ikke så dårligt!"
"Ikke så dårligt!?"
"Du slikker lige så godt som Andreas!"
"Kun lige så godt?"
"Det bliver sikkert bedre med tiden. Hvis du altså vil.. mere?"
"Du kan tro jeg vil mere!"
"Hvorfor, egentlig?"
"Fordi du er fræk og lækker, og ikke en skid bange! Og fordi.. jeg tror sgu at jeg kan lide dig!"
"Så skal vi jo nok få øvet os."
"Ja, men jeg er nødt til at lære hvad der virker for dig."
"Hvordan skal vi nu gribe det an?" spørger Steph frækt, men også en smule usikkert. Simone giver slip på hende, og ruller om på ryggen.
"Kom her!" vinker hun. "Sæt dig op ovenpå mig."
Steph kommer op på knæene, tøvende, sætter sig overskrævs på Simones mave. Men Simone vinker hende fremefter.
"Herop!"
Steph møver sig fremad, indtil hun skræver lige under Simones skuldre. Simone slår et par demonstrative slag med tungen, og lader sig glide nedefter, indtil hendes hoved er lige under Stephs glatte mis.
"Kom så! Sænk dig ned."
"Simone.. nej!"
"Jo, kom nu!"
"Mener du det?"
"Selvfølgelig!"
"Men.. hvorfor på den måde?"
"Hvorfor ikke?"
"Det virker så.. upersonligt. Som om jeg bare udnytter dig."
"Fordi jeg gerne vil mærke hvordan du gør når du selv bestemmer farten."
Stephanie tøver lidt, det er som om hun godt kan se logikken men ikke rigtig føler den.
"Jeg ved ikke.. altså, jeg har aldrig prøvet det her før?"
"Ham Alexander var der ikke meget ved?"
"Han er skabshomo, ifølge jeres ven. Hvordan tror du han havde det med mine kønsorganer?"
"Så er det sgu da på tide du får prøvet det her. Slap nu bare af, og gør som du har lyst til."
"Men jeg er bare.. hvad hvis det bliver.. dårligt for dig?"
"Så bliver du smidt af! Stol trygt på det."
Stephanie tøver stadig, jeg kan se at det arbejder i hende. Så sænker hun sig meget forsigtigt ned, indtil Simones tungespids strejfer hendes kønslæber. Flytter lidt på sin stilling indtil den rammer klitten. Simone sætter tungen i svingninger. Stephanie roterer langsomt, koncentreret, over den. Tungen og klitten indleder en forsigtig, legende dans. Koncentration og nydelse lyser ud af Stephanies ansigt. Det er som om hun langsomt finder sig til rette, og bliver tryg i situationen. Hun sagde at hun ville prøve oralsex med mig, fordi hun ikke havde følelser for mig. Men jeg fornemmer at hun er ved at udvikle følelser, eller i det mindste begær, for Simone. Det her må være en ny overvindelse for hende.
En tid lang leger Stephanie forsigtigt med Simones vibrerende tungespids. Soveværelset er helt tyst, Anja og jeg ligger stille i sengen og kigger på, de eneste lyde er Stephanies åndedræt, og en svag knirken i sengen af hendes bevægelser. Hun prøver at sænke sig længere ned. Simone gør tungen bred, lader Steph gnubbe klit og kønslæber frem og tilbage over den i langsomme, forskende bevægelser. Hendes åndedræt bliver en smule tungere. Hun skyder sig frem, trækker sin saftige sveske henover Simones næse. Hendes læber skilles i et dybt, nydende suk. Hun glider tilbage over Simones tunge, cirkler den igen. Hendes bevægelser er lidt større nu, og hendes vejrtrækning er også hurtigere. Simones store hænder kæler for hendes små faste balder, kilder med fingrene i spalten. Det er sindssygt lækkert og ophidsende at se på. Selv om jeg næsten lige er kommet, mærker jeg en sitren i pikken igen.
Pludselig er det som om Stephanie begynder at accelerere. Som en bil der kører op på motorvejen, eller et sci-fi rumskib der går i hyperspace. Hun trykker til i sine bevægelser, kører frem og tilbage over Simones ansigt, vrider sig omkring det. I løbet af sådan noget som et halvt minut går hun fra forsigtig leg til fuld skrue, hopper nærmest på Simones ansigt, stønner og grynter. Simone tager imod, hendes tunge spiller stadig væk frækt og krapt så snart den kan komme til det. Stephanies ophidselse bygger op og bygger op, indtil hun kommer pludseligt, hårdt nedover Simone. Hun tager farten ned, gnider sig langtrukkent og dvælende over Simones ansigt, får det sidste af orgasmens bagkant med. Så lader hun sig falde ned på sengen, ruller om på ryggen, stakåndet og rødkindet.
"Din tur!" siger hun, og kigger opfordrende på Simone. Det er tydeligt at hun stadig er meget ophidset.
"Rolig nu! Jeg tror ikke lige du er klar til.."
"Jo jeg er! Jeg vil mærke dig omkring mig. Nu! Rid mig, hårdt!"
Nu er det pludselig Simone der er tøvende og usikker. Hun kommer op at sidde på knæene, hendes enorme bagdel strutter over mod os.
"Stephanie, det kan altså godt blive lidt vildt."
"Gør det! Jeg vil mærke dig når du er vild!"
Simone sætter sig forsigtigt overskrævs på Stephanie, hvis slanke krop nærmest forsvinder under Simones brede lår og numse. Hun sænker sig forsigtigt nedefter. Steph begynder at slikke hende, heftigt, agressivt helt fra starten. Ophidselsen griber Simone, hun omslutter Stephanie, begynder at ride hende hårdt, vedvarende. Stephanies spinkle krop vrider sig, og vi kan høre hvordan hun gisper efter luft ind imellem.
Anja springer pludselig op, Sætter sig på knæ imellem Stephanies skilte ben, læner sig fremefter og begynder at slikke hende. Næsten med det samme går der lystfyldte jag igennem Stephs krop, kombinationen af Simones grådige begær og Anjas intense stimulering tænder op under hende. Anja ligger med knæene næsten på sengekanten i fodenden, hendes numse strutter indbydende bagud og opefter. Jeg kommer på benene, mærker pikken rejse sig imellem dem. Snupper endnu et kondom fra Simones forsyning, ruller det på, og stiller mig på gulvet lige bag ved Anja. Det passer perfekt i højden. Jeg griber om hendes hofter, fører pikken ind under hende, hun rækker bagud og fører den op. Jeg begynder at støde, må køre hårdt på fra starten for at holde mig stående. Men synet af Stephs slanke krop der spjætter under Simones brede numse, og Anjas struttende bagdel lige under mig er sindssygt ophidsende.
Anja kommer til live under mig, vrider sig rundt om min pik, samtidig med at hun råslikker Stephanie. Simones ridt bliver vildere og vildere. Pludselig sker det for Steph, hendes spinkle krop løfter sig i en bue op fra madrassen, og orgasmen kommer i heftige stød. Simone vrider sig rundt over Stephs ansigt, som om hun prøvede at bore sig ned i madrassen. Hun kommer voldsomt, hårde stød ned over Stephanie, en syndflod af safter ud i hendes ansigt. Simone bliver ved, det er som om hun har glemt alt omkring sig. Efterskælv igennem Stephs krop, Anja slikker hende stadigvæk. Jeg fornemmer at også Anja er tæt på, men ikke kan komme helt i mål. De store hvide balder frister mig over evne. Jeg begynder at smække hende forsigtigt, et jag af lyst går gennem hendes krop. Jeg smækker en smule hårdere, samtidig med at jeg støder alt hvad jeg kan. Det kilder i spidsen. Anja kommer dybt, vedvarende. Jeg stopper med at smække, griber om hendes hofter, og tager hende hårdt, indtil den kildrende fornemmelse i pikken breder sig ud i hele kroppen, og jeg kommer heftigt. Jeg trækker mig ud, Anja kollapser på sengen. Simone kommer i en sidste, altfortærende orgasme. Så ruller hun ned af Stephanie, som ligger gispende tilbage på sengen, Simones safter en glinsende maske over hendes ansigt.
Simone kærtegner hende forsigtigt, nærmest skyldbetynget.
"Jeg sagde jo at det ville blive vildt."
"Det var HELT vildt!" gisper Stephanie, stadig stakåndet. "At blive.. omsluttet af liderlighed på den måde. Styrke og lyst!" Hun ruller sig igen ind til Simone, forsvinder i hendes favntag. De to vugger blidt frem og tilbage. Efter nogle minutter falder Steph simpelthen i søvn mellem hænderne på Simone. Vi putter hende forsigtigt under dynen og lægger os selv til at sove.
Erotiske noveller skrevet af Anonym