Anja tekster mig lige efter vi har spist.
-Hvordan går det?
-OK. God træning?
-Ja. Steph? Beholdt I bukserne på?
Jeg er ikke så meget for at skulle tage den på Messenger, uden at kunne lure Anjas reaktioner. Men det går heller ikke an at lyve.
-Jeg gjorde.
-Ikke Steph?
-Nej.
-Hvad fik hun?
-Slik.
-Meget?
-Det der skulle til.
-Mere end mig?
-Måske. Tog ikke tid.
-Så skylder du jo!
-Vi fikser det.
-I aften?
-Mor er ude.
-OK. Men du skylder!
Vi chatter lidt videre, jeg overvejer at ringe hende op, men kommer fra det. Hun har også nogle ting hun skal have lavet. Jeg føler mig stadig underligt til mode over at have slikket Steph. Går tidligt i seng, sover heldigvis tungt.
Torsdag er jeg igen hjemme om eftermiddagen. Ida har det bedre, og vi får snakket lidt. De ting Steph sagde om sex lurer i baghovedet, men jeg kan ikke få mig til at tage det op. Mor kommer hjem lidt over fire, og jeg trækker i løbetøj for at tage en hurtig alene-tur. Da jeg åbner hoveddøren ser jeg tre af Idas klubkammerater komme op ad havegangen. De er alle tre på hendes alder, to piger og en fyr der hedder Bilal. En pisseirriterende møgunge, som kan charme sig fra hvad som helst med sit kønne engleagtige udseende. Det er selvfølgelig ham der går forrest og tager initiativet.
"Hej Andreas. Vi tænkte.. tror du Ida har lyst til at få besøg?"
"Det kan vi spørge hende selv om." Bag mig hører jeg Ida åbne døren til sit værelse, hun kommer ud til mig i døråbningen.
"Heej!" siger hun entusiastisk.
"Vi syntes vi ville komme forbi og snakke med dig. Er det OK?" spørger Bilal troskyldigt. Selvfølgelig har han sørget for at bringe sig selv i centrum for projekt vær-god-ved-Ida. Så kan han være rigtig sød og forstående og empatisk i selskab med hele tre piger på en gang. Bilal for helvede! Men jeg smiler pænt, og lader dem komme forbi mig ind på Idas værelse.
"Vi har noget med til dig fra de andre." når jeg at høre en af pigerne sige før døren lukker. Ida virker glad for at se sine veninder, og det er jo godt nok. Min personlige mening om Bilal er trods alt ret ligegyldig. Og Ida skal såmænd nok holde stand. Han er jo bare en 14-årig snothvalp.
Jeg bliver også hjemme torsdag aften, og Anja kommer ikke over. Hun siger igen at hun har nogle ting hun skal ordne. Jeg overvejer flygtigt om hun lægger mig på is på grund af det med Steph. Slår det ud af hovedet. Vi må tage den face-to-face hvis der er noget.
Fredag tager Ida i skole for første gang siden i mandags. Jeg tager også i skole hele dagen, men har lovet mor at komme lige hjem og checke op på hvordan Ida har det. Da sidste time er slut kigger jeg rundt efter Anja, men hun er ikke til at se nogen steder. Jeg bliver nærmest irriteret da Alexander tager fat i min arm på vej mod udgangen.
"Glemmer du ikke noget stump?"
Jeg kigger tvært, uforstående på ham.
"Det er jo din store dag idag. Vi skal se hvad du og dine venner kan. Det har du vel ikke glemt?"
Årh for helvede! Deres latterlige lille chimpanse-contest.
"Jo, det havde jeg faktisk glemt. Jeg har haft vigtigere ting at tænke på."
"Hvad kan være vigtigere end at du skal have en ordentlig røvfuld? Nu kommer du med, ellers bliver det bare værre for dig!"
Jeg lader mig lidt modvilligt trække med ud i den bagerste gård. Overvejer flygtigt at nægte, med henvisning til Ida. Men det er nok bedst at snakke med dem nu. Prøve at få lidt fornuft ind i deres hoveder. Vi kommer ud i gården, den er mennesketom på nær Alexanders posse. Ud over ham selv og Martin er der Oliver, Mads og Jonathan. Fem stykker i det hele. Det rækker vel, eftersom jeg ikke selv har gjort noget. Men jeg havde nu troet at de kunne samle flere. Jonathan og Oliver ser lidt usikre ud. Nora kommer til syne oppe på trinene der går ned fra hovedbygningen. Hun har sin telefon fremme. Jeg tager et vildt gæt.
"Vil I oven i købet producere jeres eget bevismateriale?" Jeg er overrasket over at Nora er gået med til det, selvom hun og Martin vistnok er blevet officielle i ugens løb. Er hun virkelig så forgabt i ham?
"Ja, det her bliver sgu mindeværdigt. Det skal vi have foreviget, så vi kan vise det til vores børnebørn!" siger Martin selvsikkert. Men Mads bryder ind.
"I sagde ikke noget om at filme!"
"Bare rolig Mads, det er kun til eget brug."
"Jeg skal sgu ikke filmes mens jeg ordner ham der! Læg den telefon væk, ellers er jeg skredet!"
"Mads for helvede.."
"Læg den væk, sagde jeg!"
Nora pakker tøvende telefonen væk. Jeg kan ikke helt vurdere om hun er skuffet eller lettet. Jonathan og Oliver virker mere usikre nu. Alexander kigger på mig med en overlegen mine.
"Nå, Andreas, hvor har vi så dine folk?" siger han hånligt. Jeg skal lige til at svare, da jeg hører Anjas stemme fra omme bagved gymnastiksalen.
"Det er herovre!"
Hun kommer om hjørnet i følgeskab med Simone. Jeg taber underkæben. Hvad i alverden sker der nu?
"Hvad fanden, har du taget kællingerne med!?" spørger Alexander højlydt. Netop som de sidste ord forlader hans mund kommer Claus, Simones kastetræner, om hjørnet bag dem. Nu ligger min underkæbe helt nede på fliserne. Simone går lige hen til Alexander.
"Hvem kalder du en kælling, din lille FNATMIDE??" Hundrede procent konfrontation fra start. Typisk Simone.
"Dig!" Han kigger anklagende op mod mig. "Jeg er sgu da ikke kommet herud for at slås med kællinger!" Han prøver at sige det overlegent, men jeg fornemmer en usikkerhed. Og det har han også grund til. Godt nok er han pænt trimmet, men jeg har set de vægte Simone løfter nede på stadion. En fight mellem de to ville ikke nødvendigvis ende godt for ham.
Simones hånd flyver lynhurtigt op og tildeler Alexander en syngende lussing. Hans hoved rykker sig, der er kraft i, men kun en brøkdel af den kraft hun kunne levere.
"Se på kællingen når du taler om hende!"
Alexander er stiktosset. Der går et par sekunder hvor det ligesom giver små ryk i ham. Så flyver hans højre arm op, men standser midt i bevægelsen. Claus har grebet den, holder den roligt med en hånd, mens han skubber Simone bagud med den anden.
"Slap så lige af, I to!"
"Slip mig for fanden!" Alexander prøver at vriste sig fri, tager sin venstre arm til hjælp, men det nytter ikke. Claus holder ham helt roligt, stadig med en arm. Martin og de andre rykker nærmere, men usikkert, tydeligt nervøse ved Simone og Claus.
Jeg hører skridt på trinene bag mig. Kenneth kommer ned fra hovedbygningen, sammen med Lars og Tore, to af sprinterdrengene fra juniorgruppen. Oliver kigger usikkert op på ham, så vidt jeg husker er han en af dem der går nede i det fitness-center hvor Kenneth arbejder.
"Hej Kenneth.." begynder han, men Kenneth kigger skarpt på ham.
"Hvad fanden laver du her, Oliver? Havde jeg ikke sagt til dig at du skulle holde dig ude af det!?"
"Vi ville jo bare snakke lidt med ham.."
Martin kigger hvast på Oliver, som om det overhovedet ikke var det de ville. Men nu kommer Kenneth og hans to følgesvende helt ned og stiller sig lige overfor Alexanders drenge.
"I holder jer fandeme fra Andreas, både nu og bagefter. Ellers falder der brænde ned, det kan jeg godt fortælle jer!" Det begynder at virke plausibelt, med det opbud vi efterhånden har. Men for helvede. Alexander dirrer stadig af raseri, efter at Claus lidt modvilligt har sluppet sit greb. Og Martin er også godt oppe at køre. Det her kan stadig ende helt galt. Jeg tænker at jeg må sige noget, få taget situationen ned. Men inden jeg kan finde på noget at sige kommer Simon, Emil og Cecilie om hjørnet. Martin kigger overrasket på Cecilie, som holder i hånd med Emil.
"Hvad fanden Cecilie? Hvem er ham der?"
"Det er din efterfølger!" siger Cecilie med et giftigt smil.
"Og hvad laver I her?"
"Sørger for at du holder snitterne fra Andreas!"
"Hvad rager det dig?"
"En hel del! Jeg kan godt lide Andreas."
"Og hvad siger din nye fyr til det?" Martin prøver vist at antyde noget klistret, men Cecilie er helt uanfægtet.
"Emil er der for mig når jeg har behov for det!" Hun får det sagt på en måde så hentydningen til Martins manglende potens i forrige uge er åbenlys for dem som kender historien. Jeg kan se at han bliver stram i masken. Men nu kommer der flere folk ud oppe fra hovedbygningen. Jacob, Bjarne, Dennis, Heidi, Julie, og også andre. Heidi tager sin mobiltelefon frem. Alexander protesterer straks.
"Hey! Læg den telefon væk! Og skrub af med jer! Vi har noget vi skal ordne mellem os og Andreas her."
"Nix!" svarer Jacob, mens Heidi helt uanfægtet begynder at filme. "Vi skal have dokumenteret jeres adfærd!"
"Hvad fanden rager det jer?" spørger Alexander, som et ekko af Martin lige før. Situationen begynder at blive skidt for ham.
"Vi er mange der er ved at være godt trætte af jeres opførsel."
Alexander skal til at svare noget, men så lyder Malthes stemme pludselig fra den modsatte ende af gården.
"Halløj, vi er vist lige ved at komme for sent."
Han skrider ind i gården i følgeskab med ham den muskuløse dørmand som fik os ind på Breezers, og senere smed Alexander ud. Dørmanden kigger på Alexander med et svedent grin.
"Nå, det er ham der! Ja ham kender vi jo godt!"
Alexanders opmærksomhed drejer hundrede procent over på de to i løbet af et splitsekund. Han går et skridt frem, står en tre-fire meter fra dem, leder efter noget at sige. Der står en intens spænding imellem dem, selvom de kun er det sidst tilkomne af Alexanders problemer. Det er faktisk påfaldende.
"I to kan fandeme bare komme an!" siger Alexander, overraskende agressivt, i betragtning af at ham dørmanden nok kunne pakke ham sammen på få sekunder hvis det skulle være.
"Jamen det gør vi da så!" begynder han, og gør mine til at gå frem. Martin slutter op ved Alexanders side, mens de tre andre bliver holdt i skak af Kenneth og hans drenge. Nu eskalerer det!
"ALEXANDER, hvad fanden er det du laver!"
Stephanie kommer løbende ned ad trinene, og lige ind i klyngen af folk, til hun står overfor Alexander. Alle fryser i deres bevægelser, overraskede over Stephs pludselige involvering. Og måske også at Alexander nærmest kigger fjendtligt på hende.
"Bland dig udenom! Det her er en mandeting!"
"Det er sgu da en fucking taberting! Hvad for en slags abebur tror du det her er?"
"Kalder du mig en abe?" Alexander dirrer af raseri. Simone kommer frem igen, måske bekymret for at Alexander skal klappe til Stephanie.
"Du opfører dig fandeme som en!"
"Hvis du ikke kan lide det så skrub da for helvede af med dig!"
"Med fornøjelse! Jeg er FÆRDIG med dig, makker! Og du holder dig fra Andreas!" Hun bliver stående overfor ham, som om hun alligevel holder ham i skak med sin tilstedeværelse. Jeg får omsider taget mig sammen.
"STOP nu! Alle sammen. Steph har jo ret. Det er sgu ikke noget abebur det her!"
Der kommer ligesom en forlegen tavshed over forsamlingen. Gik jeg for langt? Svinede jeg lige mine egne venner?
Oliver bryder tavsheden.
"Andreas vi ville jo ikke nødvendigvis.."
"Ikke nødvendigvis hvad?"
"Altså, vi ville jo bare snakke med dig.."
"Så snak! Jeg er lutter ører!"
Oliver ved selvfølgelig ikke hvad han skal sige. Han er jo bare en statist i Alexanders show. Og han ved det, kigger usikkert over mod Alexander og Martin. Alexander drejer pludselig omkring på hælen og stirrer på mig.
"Jeg er fandeme ikke nogen abe! Men du er stadig en lille LORT!"
Han marcherer op ad trappen og ud gennem hovedbygningen. Martin følger tøvende med, indser at han intet kan stille op med den overmagt han står over for. Nora går med ham, jeg ser hende tage hans hånd lige da de forsvinder ind i bygningen. Gad vide om hun kan tale ham til fornuft? Om hun vil?
Nede i gården letter stemningen ligesom af. Oliver og Jonathan begynder at snakke udglattende med Kenneth, som stadig ser ud til at være pænt sur på dem. Mads lusker uset af. Anja kommer hen til mig.
"Anja, hvad fanden skete der lige her? Var det noget du havde sat gang i?"
"Ja! Jeg snakkede med Cecilie nede på stadion i tirsdags. Hun havde hørt hvad de der drenge planlagde. Og så begyndte vi at snakke med nogle folk i klubben."
"Du sagde intet til mig?"
"Du havde jo heller ikke sagt noget til mig?"
"Jeg havde ærlig talt glemt det ovenpå alt det med Ida. Desuden havde jeg sgu da ikke tænkt mig at.."
"Nej, det havde du netop ikke tænkt dig! Du er sgu så pæn og ordentlig, Andreas. Men nogle gange må man altså stå fast. Og som du kan se har du masser af venner."
"Havde du også snakket med Jacob og dem?"
"Ja. Gennem Heidi. De var ikke svære at overtale. Der er mange som er trætte af det her klike-svineri."
Jeg kigger ud over gården. Føler jeg burde stille mig op og sige et eller andet. En takketale. Men det er som om momentet allerede er forpasset, hvis det da nogen sinde har været der. Snakken går i forskellige grupper. Nogen er allerede ved at gå. I det mindste vil jeg sige tak til Kenneth, der virkelig stod op. Men lige da jeg skal til at gå hen til ham, smutter Julie forbi.
"Hej, er det ikke dig der er fitness-træner nede i centret?"
Kenneth bider straks på.
"Jo! Har jeg ikke set dig før dernede?"
"Sikkert. Jeg kommer der 2-3 gange om ugen."
"Ja det kan man godt se." Julies mundvige trækker lidt opad ved komplimenten.
"Er du en af dem nede fra atletikklubben?"
"Ja, jeg kaster spyd. Fitness er mest for at tjene penge."
"Cool! Jeg sad og så noget af det der VM i atletik her i sommers. De der spydkastere var altså bare super flotte!"
Det er næsten for vulgært. Vi trækker os lidt væk, så de kan score hinanden i fred. I stedet går vi over til Stephanie, som står lidt usikkert i udkanten af en kreds med Claus, Simone, Malthe og hans ven.
"Du slog simpelthen lige op med Alexander?" spørger jeg indledningsvist, kan stadig ikke helt fatte hvad jeg var vidne til.
"Ja. Eller han slog op med mig. Whatever. Jeg er færdig med den taber!"
"På grund af..?" siger Anja, gør et diskret kast med hovedet mod mig, og stikker tungen en lille bitte smule ud. Ingen andre opfatter det, men hentydningen er klar nok for Stephanie.
"Fordi han er et fucking narhoved! Slåskamp i skolegården, helt ærligt! Andreas, jeg sværger at han ikke havde fortalt mig noget om det her. Han vidste udemærket godt at jeg ikke ville have det."
"Du var kæreste med ham Alexander der?" spørger Malthe med et lidt forundret udtryk.
"Ja. Hvorfor?" spørger Stephanie tilbage.
"Hvordan.. fungerede det?"
"Hvad mener du?"
"Jeg har bare altid været nysgerrig på hvordan det egentlig er at være hetero-kæreste med en skabshomo?"
Steph gør store øjne.
"Okay, den tror jeg så godt at jeg kan afkræfte! Meget kan man beskylde Alexander for, men skabshomo..". Selvom hun virker sikker i sin sag fornemmer jeg at nogle tandhjul kommer i bevægelse omme i hendes baghoved. Også i mit, faktisk.
"Hvorfor tror du det?"
"Han er totalt homofobisk. Vi havde faktisk et skænderi over det i forrige måned."
"Hør nu her, der er to slags homofober. Dem som simpelthen ikke kan klare tanken om at andre mennesker er fundamentalt anderledes end dem selv. Det er dem der også bliver racister, og anti-woke, eller vil have alle til at gå med slips. Og så er der dem som ikke kan tåle synet af homoer fordi det minder dem om hvad de selv er, men ikke vil være."
Stephanie er helt målløs, man kan næsten se brikkerne falde på plads oppe i hendes hoved. Alexanders manglende lyst, hans forkærlighed for analsex, hans fraværenhed under akten.
"Sig mig, er du.. er I..?" hun kigger frem og tilbage mellem slanke middelhøje Malthe, og hans muskuløse dørmand. Malthe nikker bare.
"Hvordan ved I.. altså, har Alexander været.. sammen med nogen?"
"Ikke hvad vi ved af. Men man kan godt fornemme den slags. Som homo udvikler du gode antenner."
Stephanie kigger rundt på os andre. "Hvad tænker I?" spørger hun lidt usikkert.
"Hvis Malthe siger det, så er det rigtigt." siger jeg. De andre nikker.
"Seriøst?" Hun kigger sig omkring en gang til i vores lille kreds. Og alle nikker igen.
"For fanden.." mumler Stephanie. "Jeg føler nærmest at han har.. snydt mig. Men i virkeligheden har han vel snydt sig selv."
"Ja, og det bliver han nok ved med lidt endnu." siger Malthe.
"Burde man ikke.. sige noget til ham?"
"Det er alt for farligt! Han er nødt til selv at se det i øjnene."
"Helt ærligt, du skal da bare være glad for at komme af med ham. Sådan et narhoved!" Det er Simone der taler nu.
"Du må ikke være for hård ved skabshomoer. De har det ikke godt." indvender Malthe lidt overraskende.
"Malthe, du er sgu alt for sød og forstående!" siger Simone, sikkert stadig irriteret over at blive kaldt en kælling. Stephanie har vendt sin opmærksomhed mod hende, står vel nærmest og sluger hende med øjnene.
"Er du også kuglestøder?"
"Ja, det er mig der træner Anja. Og ham der træner mig." siger hun med et nik i retning af Claus, som nu står og snakker med Emil og Cecilie.
"Du ser sindssygt stærk ud!"
"Hvad mener du?
"Det jeg siger?"
"Synes du jeg er for stor?"
"Nej, overhovedet ikke! Du er skide flot."
Simone sender hende et frækt smil.
"Nå så det synes du?"
"Ja, altså jeg mener.. der må da være mange fyre der er vilde efter dig?" Steph padler tydeligvis, føler åbenbart at hun fik sagt lidt for meget.
"Nogle fyre gør. Men jeg har nu også haft lidt held med små veltrimmede piger!" Jeg kommer til at tænke på højdespringer-Freja nede i vægtrummet. Stephanie ved slet ikke hvad hun skal sige, men Simone redder hende.
"Nå, men jeg skal også ned at træne nu. Mullerne kommer ikke af sig selv! Hyggeligt at møde dine venner Andreas."
"Tak, Simone! Det var sgu stort af jer."
"Det er altid en fornøjelse at skære sådan nogle hvalpe ned i naturlig størrelse!" Hun drejer om på hælen og går. Claus følger med, vinker til afsked. Gården er ved at være tom. Kenneth og Julie står stadig og bager på hinanden, men de fleste andre er væk, eller på vej væk. Jeg føler mig pludselig utaknemmelig. Som en vært der lige har holdt et stort selskab, men næsten ikke har fået snakket med nogen af gæsterne. Samtidig slår det mig at jeg skal hjem og checke op på Ida.
"Simon og jeg tager ud at løbe om en halv time. Skal du med?" spørger Malthe.
"Nej, jeg skal hjem og se til Ida. Jeg burde faktisk være der allerede."
"OK. Ses senere, så. Vi snakkede om at tage ned i byen i morgen."
"På Breezers?"
"Nej, bare lidt hygge."
"Jeg skal lige se hvordan det går derhjemme, men jeg kunne godt bruge det."
"Vi skrives ved."
De går deres vej. Anja og Stephanie står tilbage. Stephanie kigger lidt usikkert på mig.
"Andreas.. må jeg tage med hjem til dig? Altså, bare for lige at sige hej til Ida?"
"Selvfølgelig må du det."
"Mange tak!"
Vi går op ad trappen og igennem hovedbygningen for at komme til vores cykler. Kenneth og Julie står og råsnaver ned ad gangen mod aulaen. Det gik sgu stærkt. Vi finder cyklerne, og begynder at trække afsted. Der er en lidt akavet tavshed imellem os. Så prøver Anja at tage sig sammen.
"Stephanie, det her skal du altså have tak for. Jeg tror godt det kunne være blevet grimt hvis du ikke var kommet."
Stephanie ser forlegen ud.
"Det er ikke noget at takke for. Jeg har ærlig talt vildt dårlig samvittighed over for dig, Anja. "
"Fordi Andreas slikkede dig i onsdags?"
"Ja."
"Hvorfor skammer du dig over det?"
"Fordi.. uanset hvad du sagde, og uanset hvad jeg og Andreas sagde til hinanden, så føler jeg mig stadigvæk luset. Over at jeg var sammen med din kæreste efter du var gået. Du gav mig en chance, og så gør jeg det der."
"Hold nu op Stephanie. Hvis jeg virkelig ikke ville have haft det, så skulle jeg nok have sagt det." Det lyder ikke helt oprigtigt.
"Sikker?" Steph kigger gennemborende på hende. Nu er det Anja der tøver lidt.
"Okay, for at være helt ærlig havde jeg lidt blandede følelser da Andreas fortalte mig det. Fordi jeg ikke helt stolede på dig. Hvad du i virkeligheden tænkte om os, hvad dine motiver var. Men nu.. det du lige gjorde overfor Alexander, for øjnene af os alle sammen. Det overbeviste mig om at du er god nok!"
"Okay. Tak, Anja."
Vi er tavse lidt igen, og så når vi frem til vores hus, stiller cyklerne og går op til hoveddøren. Da vi kommer ind i entreen står Ida med en halvt pakket sportstaske.
"Hej søde! Hvordan gik det i skolen?" indleder jeg.
"Det gik fint. Hej Anja. Hej Stephanie!" Hun krammer Steph, virker lidt overrasket over at hun er med os.
"Jeg ville bare lige kigge forbi og se hvordan du havde det." siger Steph.
"Jamen, jeg har det godt. Det var faktisk godt at komme i skole igen. Få talt med nogen. Også om andre ting. Jeg havde også besøg af nogen fra klubben igår. Og vi aftalte at jeg skulle prøve at komme derned her i eftermiddag."
"Og træne?" spørger jeg.
"Ja, lidt måske. Men mest for at snakke tror jeg. Snakken har jo gået dernede hele ugen, og der er åbenbart mange der har været bekymrede for mig."
"Selvfølgelig er der da det!"
"Ja, så nu prøver jeg at tage derned, og så må vi se hvordan det går. Men jeg er nok væk i nogle timer, så I skal ikke blive urolige."
"Okay, god tur så!"
Hun finder et håndklæde ude fra badeværelset, og smider det i tasken sammen med en vandflaske. Så hilser hun af og smutter ud af hoveddøren. Steph og Anja og jeg står tilbage i entreen, lidt overraskede over at Ida er kommet så meget videre. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige. Steph har sikkert andet at give sig til end at snakke med os. Jeg vil ikke holde på hende. Men det skal heller ikke virke som om at jeg vil smide hende ud. Nu står hun og Anja og kigger på hinanden. Anja har taget sin jakke af, hun har en ny buksedragt indenunder som smyger sig ret tæt om hendes kurver. Den har en lynlås fortil som går hele vejen ned, med en stor, indbydende metalring til at trække i. Steph tager den ligesom i øjesyn, kigger hen på mig, og tilbage på Anja igen.
"Nå, men så skulle jeg måske lade jer to være alene?" siger hun til sidst.
"Hvorfor det?"
"Så I kan udnytte situationen."
"Og bolle?"
"Ja."
"Don´t worry. Vi når det nok. Eller skal du noget andet her i eftermiddag?"
"Egentlig ikke. Jeg tog fri fra arbejde fordi jeg ville have mulighed for at se til Ida. Men hun lader jo til at have det fint."
"Du er altså velkommen til at blive og hygge lidt." siger jeg.
"I vil ikke hellere være for jer selv?"
"Narh." siger Anja. "Jeg er glad for at vi er begyndt at kunne tale sammen."
Hun gør et kast med hovedet, og begynder at gå op ad trappen. Steph følger efter, og jeg slutter bagtroppen. Det er som om det bare sker, uden at nogen helt tager en beslutning.
"Skal jeg lave te?" spørger jeg.
"Du og din te!" siger Anja.
"Hvad mener du?" spørger Steph, idet vi går ind ad døren til mit værelse.
"Første gang vi var sammen snakkede han også om te, men det blev jo til noget helt andet!"
"Du skal ikke høre på hende!" griner jeg. "Det var slet ikke sådan det var."
Steph ved ikke helt hvad hun skal sige til det. Anja smider sig på ryggen i sengen, strækker arme og ben ud og slapper af.
"Åååh, det var sgu godt. Jeg må indrømme at jeg har været super nervøs over alt det her."
"Det kan jeg godt forstå!" siger Steph. "Det der kunne da være gået helt galt! Hvor længe har du vidst det?"
"Siden i tirsdags."
"Shit! Og du sagde slet ikke noget?"
"Jeg har talt med mange! Men.. jeg vidste jo ikke helt hvor du stod. Og så var der alt det der med Ida oveni."
Steph sætter sig i min lave lænestol, trækker den tæt på sengen. Jeg tager kontorstolen fra skrivebordet. Vi fylder pænt op på værelset, større er det jo heller ikke.
"Ja, nu står jeg i hvert fald frit."
"Du går ikke tilbage til ham, tror du?"
"Er du sindssyg! Selv hvis jeg havde lyst - og det har jeg ikke - ville jeg slet ikke turde. Han må være mega rasende. I øvrigt siger ham jeres ven jo at han er homo."
"Så hvad vil du?"
"Det ved jeg sgu ikke. Slappe af. Tænke mig om. Mærke hvad der føles rigtigt."
"Du har ikke andre fyre i kikkerten?"
"Ærlig talt nej. Jeg tror måske stadig at jeg har det lidt for svært med fyre. Altså, de tiltrækker mig, men jeg tør ikke stole på dem. Jeg havde håbet det ville gå med Alexander, men nu er jeg sgu lidt back to square one."
"Okay. Nederen?"
"Tjah, det skulle vel ske før eller senere."
Hun kigger på Anja der breder sig ud på sengen.
"Den er altså lidt fræk, den der buksedragt."
"Synes du?" Anja smiler lidt drillende, eller måske indbydende.
"Ja. Den sidder rigtig godt på dig. Og så den der lynlås, lige til at trække ned i." Hun har faktisk ret, selv når Anja ligger på ryggen kan man ane brysternes rundinger gennem dragten.
"Vil du prøve?"
"Det er vist Andreas´ afdeling."
"Du ligner ellers en der har lyst til det?"
Nu griner Stephanie tilbage.
"Du ser godt ud, som du ligger der."
"Har du noget med store piger?"
"Hvad mener du?"
"Du kiggede ret meget på Simone nede i gården."
"Jeg tror at jeg var.. fascineret af hende. Kvindelig styrke. Jeg ville gerne selv være stærk. Altså ikke nødvendigvis med store muskler og sådan, men.. selvstændig. Træne for at blive stærk, og ikke bare for at blive tynd og bøjelig. Simones krop er jo super flot, på sin egen måde. Og det er din også."
"På min egen måde?"
"Ja, lige præcis på din egen måde! Og ikke en måde som andre har defineret for dig."
"Så du synes stærke kvinder er flotte?"
"Ja, måske. Men du er jo ikke bare stærk. Du er også enormt kvindelig. Du har skønne bløde kurver. Det er en fantastisk lækker kombination, synes jeg."
"Og du er sikker på at du ikke har lyst til at trække lidt her?" Anja fingererer lynlåsens metalring mens hun siger det.
Stephanie har lænet sig frem imod Anja under samtalen, så der næppe er mere end en halv meter imellem deres ansigter. Hun er måske ikke selv bevidst om det, men for mig virker tiltrækningen helt åbenlys. Og nu er det hendes tur til at sætte et frækt smil op.
"Hvis du ligefrem fisker efter det."
Hun tager fat i metalringen med to fingre, og trækker den ganske langsomt ned. Stoffet skilles til side, Anjas bryster kommer til syne i en tætsiddende top, med tydelig kavalergang ovenfor, og antydninger af brystvorterne gennem stoffet. Nedenunder det bare maveskind, og navlens lille grotte.
"Shit, dine bryster er altså flotte! Man får næsten lyst til at røre ved dem."
"Be my guest!"
"Mener du det?"
"Selvfølgelig!"
Stephanie tøver et sekund, men så tager hun mod til sig, og lader hænderne glide forsigtigt over Anjas top. Mærker brysternes rundinger. Samler lidt mere mod, og omslutter dem med håndfladerne, undersøger deres fasthed. Anja udstøder et næsten uhørligt suk.
"Ophidser det dig?" spørger Stephanie.
"Ja."
"Også når det er en pige der gør det?"
"Mm-hm."
"Hvorfor, egentlig?"
"Fordi.. jeg tror at seksualitet for mig ikke så meget handler om den ene eller den anden krop, men mere.. en følelse. Et begær."
"Og du mærker et begær i mig lige nu?"
"Ja! Gør du ikke?"
Stephanie tøver igen. Hendes hænder hviler på Anjas bryster, stadig omsluttende.
"Måske. Det er lidt lækkert at røre ved dig. Men jeg tror mest det der pirrer mig er at jeg kan fornemme en ophidselse i dig."
"Præcis!"
"Men det giver jo ingen mening?"
"Hvorfor ikke?"
"Jeg bliver ophidset af at du bliver ophidset af at jeg bliver ophidset.."
"Selvorganiseret begær."
"Hvad mener du?"
"Det opstår fordi vi to er sammen. Og det vedligeholder sig selv."
Stephanies hænder har forladt Anjas bryster, glider ud omkring hendes flanker, og så ned over hendes maveskind. Det er sindssygt ophidsende at se på. Hun skæver ligesom nervøst til mig.
"Men vi er tre?"
"Ja. Og hvad så?"
"Kan jeg godt tillade mig det.. overfor Andreas?"
"Du har allerede været sammen med Andreas. Vi kunne jo sige at du skylder mig lidt?".
"Men er det ikke mærkeligt for ham?"
"Han har prøvet det før."
"Med Julie?"
"Blandt andre."
Stephanie ser overrasket ud.
"I har også været sammen med andre!?"
"Mm-hm."
"Hvem?"
"Det hører vist under privatlivets fred. Men du kan måske godt gætte det hvis du tænker dig om."
"Det tror jeg ikke at jeg kan. Altså, det er jo ikke Heidi, vel?"
"Hvorfor ikke?"
"Shiit! Heidi? Det kan jeg slet ikke se for mig."
"Det er ikke altid til at vide hvordan folk er når først de har smidt tøjet."
Stephanies hænder er under Anjas navle nu. De kan ikke være langt fra trussekanten. Anja trækker sine arme ud af buksedragtens ærmer. De to piger stirrer intenst på hinanden.
"Skal jeg.. tage den af dig?" spørger Stephanie, næsten hviskende.
"Hvis du har lyst. Hvis du tør. Måske kommer du til at se nye sider af mig."
"Anja.. jeg ved altså ikke. Jeg har aldrig før prøvet det.. sådan her."
"Du har jo heller ikke lovet mig noget. Gør hvad du føler for, og lad os se hvor det fører os hen."
Stephanie sidder nærmest forstenet i flere sekunder. Så fører hun langsomt, tøvende, hænderne op til Anjas skuldre, og tager fat i stoffet. Anja løfter overkroppen, så Steph kan trække buksedragtens overdel ned under hende. Steph stopper igen i bevægelsen. Anja løfter inviterende numsen op fra madrassen. Igen tøver Steph et sekund eller to. Så trækker hun dragten hele vejen ned omkring Anjas ankler, og til sidst helt af hende. Hun kigger fascineret på Anjas stærke lægge og lår.
"Shiit, du er altså veltrænet!" Hendes hænder glider omkring Anjas højre læg, mærker på omfanget, fastheden. Anja har foldet hænderne bag nakken, hendes armhuler med deres begyndende hårvækst åbner sig som dragende grotter mod Stephanie. Og jeg kan se at symbolikken ikke går helt hen over hovedet på hende. Hun lader hænderne fortsætte op langs Anjas lår.
Jeg føler mig vildt akavet i situationen, indser at jeg enten må tage tilskuerrollen, eller komme ind i kampen nu. Jeg sætter mig op i sengen bag ved Anjas hoved, sidder på knæ og
underben, som er spredt ud omkring hendes hoved. Jeg trækker toppen over hovedet på hende, så brysterne kommer ud i fri luft. Stephanie ser benovet til. Jeg omslutter dem med hænderne, begynder at ælte dem langsomt, roligt. Anja har taget sine arme ned langs siden. Stephanie kigger op på mig.
"Skal vi forkæle hende?"
"Hun har fortjent det!"
Steph kigger lidt tvivlrådigt på Anja.
"Anja.. jeg ved altså ikke.. hvordan. Hvad synes du jeg skal gøre?"
"Prøv måske at tænke på hvad du ville ønske at jeg gjorde hvis rollerne var byttet om?"
"Men hvad hvis det ikke er det som du kunne tænke dig?"
"Så lærer jeg noget om hvad der virker for dig!"
Anja ligger med spredte, bøjede ben. Stephanie sidder igen stille, med hænderne på Anjas knæ. Som om hun prøver at leve sig ind i situationen. Efter et stykke tid rækker hun en hånd frem, og lader pegefingeren glide ned i Anjas navle, piller forsigtigt i den. Der går et lille sæt igennem Anja.
"Kilder det?"
"Ja."
"Sådan nice, eller ubehageligt?"
"Nice. Frækt!"
Steph kører fingeren lidt frem og tilbage i navlen. Så lader hun den glide ned over maveskindet, ned til trussekanten. Standser i to sekunder, og fortsætter så ned over silkestoffet der er spændt ud over venusbjerget. Det går langsomt, men det går kun en vej. Lige ned mellem benene. Det giver et lille sæt i Anja. Steph lader fingeren glide frem og tilbage, skyder sig ind på det kildne sted.
"Har du kildne trusser?"
"Meget kildne!"
"Og fugtige."
"Kan du mærke det?"
"Ja." Stephanies stemme er igen tæt på en hvisken, så koncentreret som hun er. Hun kilder og gnubber med to fingre udenpå silken. Jeg fortsætter mine kærtegn af Anjas bryster. Hun begynder at sukke dybt, rytmisk. Vi kan begge to fornemme hendes nydelse. Men måske især Stephanie. Hendes læber er adskilte, vejrtrækningen lidt dybere end den måske havde behøvet. Hun stirrer intenst på Anjas ansigt, fornemmer hendes reaktioner. Efter et stykke tid er det som om hun tager mod til sig.
"Anja, hvis det nu var mig.."
"Ja?"
"Så ville jeg have lyst til at du trak trusserne af mig nu."
"Gør det!" sukker Anja.
"Sikker?"
"Ja. Gør det, nu!"
Stephanie tager fat i hver side af trusserne, hiver dem ned over Anjas bagdel, og så hele vejen ned. Da Anja igen spreder og bøjer i benene, åbner hendes kusse sig lige imod Steph.
"Du har hår på den!" udbryder hun overrasket.
"Ja?"
"Hvad.. hvad siger Andreas til det?"
"Du kan jo spørge ham. Jeg har aldrig fået spurgt!"
Steph kigger spørgende op på mig.
"Jeg synes det er frækt!"
"At få hår i munden?"
"Det gør man altså ikke! Næsten ikke i hvert fald."
Steph lader sine hænder glide op langs Anjas inderlår. Jeg fornemmer en koncentration i hende, som om hun hele tiden prøver at sætte sig i Anjas sted. Hun lader en hånd lægge sig til rette på det hårede venusbjerg. Masserer det meget forsigtigt. Med den anden hånd lader hun en fingerspids køre forsigtigt rundt langs Anjas kønslæber, lytter omhyggeligt på Anjas åndedræt. Så lader hun meget langsomt fingeren glide ind. Ser ligesom interesseret til mens den forsvinder op i Anjas bløde, varme fugtighed, og kommer ud igen, glinsende af væde. Anja kvitterer med et langtrukkent suk. Steph lader fingeren glide op igen. Jeg fornemmer at hun rokker med den deroppe, det giver små bløde sæt i Anjas krop.
"Der kan godt være plads til en mere." siger Anja.
Steph fører forsigtigt en finger mere op, lader dem arbejde. Anjas krop kommer til live nu, i bløde langtrukne bevægelser. Stephanie er helt opslugt af sit arbejde og Anjas reaktioner. Hendes hoved bevæger sig tættere på Anjas skød. Anja rækker hænderne ned, tager blidt fat om Stephanies baghoved, og fører det helt tæt på.
"Slik mig!" stønner Anja.
Stephanie gør det, uden at stoppe fingrenes arbejde. Nu stønner Anja meget tungt og dybt. En større lystbølge går igennem hendes krop.
"Er det godt?" mumler Steph nede mellem hendes lår.
"Det er SÅ godt!"
Anja fortsætter med at kærtegne Stephanies hår og nakke, styrer hende blidt ind hvor følelsen er helt rigtig. Jeg fornemmer at de to piger næsten smelter sammen, så intenst opmærksomme er de på hinanden. Det går pludselig op for mig at stønnelydene ikke kun kommer fra Anja, Steph´s åndedræt er også meget tungt.
Pludselig går en lille, abrupt orgasme igennem Anja. Jeg fornemmer at det også giver et sæt i Steph.
"Kom du?" Hendes stemme er en stønnende hvisken.
"Ja. Men jeg er frisk på mere. Hvad synes du om det?"
"Jeg er simpelthen så ophidset!"
Anja kigger op på mig.
"Så hjælp hende dog, Andreas!"
Jeg giver lidt modvilligt slip på Anjas bryster og kommer op at stå. Steph forsøger at følge mig med øjnene, samtidig med at hun begynder at slikke Anja igen.
"Hvad skal jeg gøre?" spørger jeg lidt fåret, selvom det næsten giver sig selv.
"Træk mine bukser af!" mumler Steph, med tungen begravet i Anjas mis.
Jeg sætter mig på knæ bag hende, rækker omkring, og får bukserne knappet op, imens Steph igen fokuserer på at bearbejde Anja med fingre og tunge. Jeg trækker dem ned og af hende, må selv løfte med hendes knæ og underben for at få dem fri. Så sidder jeg med udsigt til Anjas store liggende krop, på ny i tiltagende ophidselse, og Stephs struttende mås, med en orange g-streng ned mellem balderne. Jeg føler mig pludselig vildt nervøs ved situationen. Tænker på at Steph er blevet misbrugt. Hvad mon han gjorde? Hvordan tog han hende? Kroppen husker et traume. Jeg tør ikke andet end at føre to fingre forsigtigt ned langs g-strengen, og ind under hende. Jeg finder hendes fugtighed, lader fingrene lege med klitten, kønslæberne og den tynde stofstrimmel. Steph stønner højlydt nu, vrider sig lidt for at få mine fingre til at kilde det helt rigtige sted. Anjas ophidselse vokser ved synet, eller måske fordi Stephs lyst løber ud i hendes fingre, får dem til at spille mere intenst. Jeg forsøger at få fingrene lidt længere op, men det er en smule akavet i stillingen.
"Knep mig, Andreas!" stønner Steph heftigt.
"Sikker?" mumler jeg, samtidig med at jeg kigger på Anja. Hun nikker energisk.
"Gør det!"
Jeg hiver mine egne bukser ned, snapper et kondom fra natbordet, og ruller det på. Steph afbryder ikke sit arbejde et sekund. Anja er selv begyndt at ælte sine bryster, og der går nye, tunge spasmer igennem hendes krop. Mit indpakkede lem stritter entusiastisk ud i luften. Jeg fører det forsigtigt ind under Stephanie. På en indskydelse trækker jeg ud i g-strengen, vikler den en gang om pikken lige under glansen. Så fører jeg den videre op, indtil den støder imod hendes åbning, skiller kønslæberne forsigtigt, nærmest spørgende. Det giver et lille sæt i Stephanies krop, og hun svarer ved at skyde sit underliv en smule bagud, så glansen smutter ind. Jeg holder den stille, Stephanie hilser på den med små vrikkende og roterende bevægelser. Jeg kan mærke små ilninger gå igennem hende, men nydelsen gør kun hendes fokusering på Anja endnu mere intens.
"Op med den!" stønner hun utålmodigt. Jeg lader den glide langsomt op, ser det bagerste af g-strengen blive trukket med nedefter, ind mellem balderne.
"Åååh, ja!" stønner hun dybt og stakåndet da jeg er helt i bund. Igen holder jeg den stille, og lader Steph selv arbejde omkring den. Hun vrider sig rundt, op og ned, udforsker hvad hun kan få ud af den. Jeg tænker på det hun sagde om Alexanders pik. Mon jeg er deroppe hvor det rigtig kilder? Jeg tager hænderne omkring hende, finder klitten lige under g-strengens forreste silketrekant, spiller den. Hun begynder at dirre. Anja skælver over hele kroppen nu. Jeg fornemmer at der er en af de store på vej. Det er som om hendes lyst stuves op bag en dæmning. Bølger og kramper går igennem hende, og Steph lever med i det, synkroniserer sit arbejde med Anjas rytme. Og den går videre over i hendes egne roterende bevægelser omkring mit lem, giver mig næsten en illusion af at det er Anja jeg boller med. G-strengens løkke kilder om skaftet, og synet af Anja og Stephs symbiotiske ophidselse kilder endnu mere. Hvor længe kan jeg holde?
Pludselig bryder Anjas opstemmede orgasme igennem. En voldsom krampe i hendes krop, som får hele sengen til at knirke, et dybt stønnende brøl, en langtrukken serie af spastiske efterskælv. Steph er meget tæt på. Hun skyder sig fremefter, så min pik næsten smutter ud. Og så kaster hun sig tilbage, hamrer den helt i bund, vrider sig igen omkringe den. Jeg begynder at støde i hende, først forsigtigt, så vildere da jeg fornemmer at hun ønsker det. Netop som Anjas orgasme klinger helt af, og hendes krop bliver tung og slap, kommer Stephanie heftigt, intenst, det er næsten lydløst, men tunge jag igennem hendes krop afslører hvor dybt det går. Da hun er færdig, kollapser hun på madrassen ved siden af Anja. Det går så hurtigt at jeg alligevel ikke når at komme med. Jeg står stakåndet tilbage på knæene, med mit kildne gummiindpakkede lem strittende glinsende lige ud i luften.
Stephanie kigger forundret på den.
"Du er ikke kommet endnu?" siger hun, som om hun ikke kan forestille sig det, når nu hun selv kom så voldsomt. Hun sætter sig op på knæ, betragter den drivende våde stang nysgerrigt, næsten skyldbetynget. Så læner hun sig forover, tager den i munden, sluger den dybt, smager på sine egne safter. Jeg mærker en finger glide op i røvhullet, det trick har Alexander åbenbart lært hende. Selvfølgelig. Hun gumler grådigt på mig, fingeren rokker agressivt, dybere og dybere, det kilder intenst i pikken, i mellemgulvet, op ad rygsøjlen. Jeg kommer med et brøl, pumper sæd ud i kondomet, som Stephanie stadig gnasker løs på, indtil jeg bliver slap. Så retter hun sig op, tørrer sig om munden med et veltilfreds smil.
"Så fik vi også klaret den!"
Hun lader sig falde tilbage i sengen ved siden af Anja, som kigger nysgerrigt på hende.
"Hvordan var det for dig?"
"Det var lækkert. Jeg blev virkelig.. tilfredsstillet. Mere end jeg plejer. Og så føles det ret godt at have ordnet begge jer to sexguder på en gang!"
"You go, girl!" griner Anja. "Men sexguder, ligefrem.."
"Jeg kan i hvert fald godt forstå hvad du ser i Andreas. Han var rigtig god!"
"Jeg var skide nervøs."
"Hvorfor?"
"Fordi.. jeg ved jo ikke hvad du har været udsat for. Jeg var bange for at udløse et traume, eller sådan noget."
Stephs ansigt bliver mere alvorligt.
"Det er faktisk rigtigt. Han tog mig altid lige præcis på den måde. Og jeg har ikke haft det særlig godt med det sidenhen. Heller ikke når Alexander røvpulede mig. Så havde jeg det også bare sådan, at det her skal sgu ikke styre mit sexliv. Men nu her idag, der føler jeg ligesom at jeg har taget stillingen tilbage. Fordi jeg selv tog styringen. Og du lod mig gøre det. Ventede med at råkneppe mig til jeg selv var klar."
Jeg sætter mig på sengen lænet op ad væggen, ved ikke helt hvad jeg skal sige til det. Den dynamik havde jeg slet ikke fornemmet. Stephs hænder vandrer nysgerrigt på Anjas krop, de stærke arme og svulmende muskuløse lår.
"Al den styrke. Man kunne forsvinde i den." siger hun ligesom ud i luften.
"Hvad mener du?" spørger Anja.
Stephanie tænker lidt. "Jeg mener.. min far er et røvhul, og min mor er fuld. Det har gjort mig.. hård. Selvstændig. Vred. Et eller andet sted længes jeg efter at kunne slappe af. Være tryg. Give mig helt hen til nogen. En faderfigur. Men det kan jeg heller ikke. Det er også blevet ødelagt for mig."
"På grund af.."
"På grund af ham, ja. Men.. det var faktisk dejligt at være sammen med dig. Jeg havde troet at det ville være akavet, men jeg var på en eller anden måde tryg i det."
"Så du trænger til en moderfigur?"
"Måske. Det kunne også gøre noget. I hvert fald for en tid. I sidste ende er jeg nok mest til fyre. Men det her var sgu lækkert."
Anja ser alvorligt på hende.
"Steph, jeg kan ikke være en moderfigur for dig." Så strejfer antydningen af et smil hende. "Men jeg kender måske en som kan."
"Hvem da?"
"Du har faktisk mødt hende."
"Mener du hende din træner.. hvad var det hun hed?"
"Simone."
"Hvorfor tror du det?"
"For eksempel fordi du stod og slugte hende med øjnene nede i gården."
"Det gjorde jeg da ikke!" griner Stephanie.
"Det var hvad jeg så."
"Okay, måske. Jeg tror at jeg var.. fascineret af hende. Men jeg havde slet ikke tænkt noget i den retning."
"Ikke tænkt måske, men mærket?"
"Det ved jeg ikke. Altså, hvorfor skulle hun gide mig?"
"Du ville ikke være den første slanke teenagepige Simone havde taget kærlig hånd om." indskyder jeg.
"Ja.. det sagde hun jo. Var det seriøst? Er hun lebbe?"
"Simone er til lidt af hvert. Store stærke kaste-fyre, og små nuttede teenagepiger. Jeg går ud fra at det giver hende noget forskelligt. Men så godt kender jeg hende heller ikke. Det eneste jeg ved er at hun i den grad er typen der tager styringen!"
"Har du selv.. været sammen med hende, da?"
"Nej, men man skal ikke have kendt hende ret længe for at fornemme det."
Stephanie stirrer igen ud i luften.
"Jeg ved ikke om jeg sådan.. bare kan være sammen med en pige."
"Det gik da meget godt lige før?" siger Anja.
"Andreas var med."
Anja er stille i et par sekunder.
"Okay, kom her. Prøv at lægge dig ovenpå mig. Nej, den anden vej."
Hun får Steph til at lægge sig ovenpå hende med hovedet imellem hendes ben. Anja trækker hendes underliv tæt på sit ansigt og begynder at slikke Steph mellem benene, samtidig med at hun kæler for de små faste balder. Steph falder naturligt ind i situationen, hendes hænder finder ind under Anjas numse, hendes mund ned i hendes skød.
"Mmmm." siger Anja.
"Din numse er fantastisk lækker."
"Den kan lide det du gør."
"Men.. hvad skal vi?"
"Lige præcis det her. Slap af. Flyd med. Nyd det."
"Jeg ved altså ikke om jeg kan?"
"Det går da meget godt."
"Jeg mener om jeg kan.. komme."
"Det er da lige meget. Så længe du nyder det."
Steph dropper indvendingerne, og falder ligesom ind i situationen. De to piger ligger tæt, nærmest sammensmeltede, bearbejder hinanden roligt, forsigtigt, stønner sagte, tager den gensidige nydelse ind. Jeg forstår at jeg ikke skal blande mig lige nu. Føler mig nærmest til overs her i mit eget værelse. Så får jeg en skæv ide, går ned i køkkenet og sætter vand over. Lige da det koger hører jeg døren gå. Det er Ida som kommer hjem igen. Shit! Jeg håber fandeme de er stille deroppe.
"Heej." siger hun glad, da jeg kigger ud i entreen.
"Gik det godt?"
"Ja, vi fik snakket en masse, men nogle af de andre skulle videre til noget. Så jeg tager ned og træner i morgen i stedet for. Hvad med dig, skal du ud og løbe?"
"Nej, jeg har stadig Anja og Stephanie på besøg."
"Begge to? Er de ligefrem blevet veninder?"
"De snakker i hvert fald sammen. Takket være dig!"
"Så kom der da et eller andet fornuftigt ud af det. Men er hun ikke kæreste med ham røvhullet?"
"Alexander? Ikke længere. De slog faktisk op i dag."
"På grund af jer?"
"På en måde. Det er en længere historie."
"Okay, den må jeg høre på et tidspunkt. Men jeg tror at jeg vil lave aftensmad nu. Jeg skylder vist lidt. Og mor skriver at hun er ude et par timer endnu."
"Du skal ikke føle dig forpligtet, vi hitter nok ud af noget."
"Men jeg vil gerne! Jeg trænger til at komme tilbage i hverdagen. Skal jeg lave til Steph også?"
"Det ved jeg sgu ikke. Men vi får det nok spist uanset."
"Okay, jeg ser på det."
Jeg tager vandet af kedlen og laver te i en lille kande, finder tre kopper og sætter det på en lille bakke. Ida kommer ud.
"Det ser hyggeligt ud!"
"Vi hygger os fint." Jeg skynder mig at gå op med teen, dels for at Ida ikke skal få lejlighed til at spørge om hun må komme med. Og dels for at komme op og få fortalt dem at hun er hjemme og de skal være stille. Lige da jeg kommer ind og stiller teen fra mig ser jeg Steph få en meget stille, inderlig, og langtrukken orgasme ovenpå Anja. Jeg kan svagt høre Ida skramle nede i køkkenet. Hun kommer nok ikke op. Jeg lader pigerne fortsætte, sætter mig i lænestolen, skænker en kop te, og nyder synet af deres på en gang afslappede og intense leg med hinanden.
Erotiske noveller skrevet af Anonym