Kapitel 5: Skyggens omfavnelse
Dagen efter nåede Elia og Eran en lille flække, hvor en kro lå klemt mellem skovens tætte træer og en bred, sølvskinnende flod. Mærket på Elia’s hofte summede, ikke længere begrænset til det lille område, hvor det først var dukket op. Nu strakte det sig op mod hendes lænd og ned ad låret, som glødende tråde, der vævede et stadig mere indviklet mønster. Hver gang Eran var nær, reagerede det, men der var også noget nyt – en sult, der krævede mere, som om mærket kaldte på en anden kraft, en ny forbindelse.
Inde i kroen var lyset dæmpet, og luften tyk af duften af øl, brød og røg fra kaminen. Elia og Eran satte sig i et hjørne, men Elia’s opmærksomhed blev snart fanget af en kvinde ved baren. Hun havde kort, kulsort hår, en smidig krop indhyllet i mørkt læder, og øjne, der glimtede som jade i skæret fra olielamperne. Hendes bevægelser var selvsikre, næsten katteagtige, og da hun mødte Elia’s blik, trak hendes mund sig op i et smil, der var både indbydende og farligt.
“Liv,” præsenterede hun sig, da hun senere satte sig ved deres bord uden invitation. “I ser ud som folk med hemmeligheder.” Hendes stemme var varm, men med en skarp undertone, og Elia mærkede mærket brænde, som om det genkendte noget i hende.
De talte til langt ud på aftenen, vinen løsnede deres tunger, og Livs latter var som en gnist, der tændte noget i dem alle. Hendes berøringer var flygtige, men bevidste – en hånd på Elia’s arm, et strejf mod Eran’s skulder – og hver gang hendes fingre rørte Elia, flammede mærket op, som om det hungrede efter mere. Da kroen tømtes, og de tre trak sig tilbage til et værelse ovenpå, var luften tæt af forventning, som om noget uundgåeligt var ved at ske.
Liv tog initiativet. Hun trådte tæt på Elia, hendes jadeøjne låste sig fast på hendes, og uden et ord lænede hun sig frem og kyssede hende. Kysset var blødt, men krævende, hendes tunge legede med Elia’s, og en bølge af varme skyllede gennem hende. Elia stønnede, overrasket over, hvor naturligt det føltes, og mærkede Eran bag sig, hans hænder på hendes hofter, hans læber mod hendes nakke.
Mærket brændte, og hun kunne mærke, hvordan det strakte sig yderligere, som om det næredes af dem begge.
Liv trak Elia’s kjole op og over hendes hoved, hendes fingre sporede mærkets glødende linjer, der nu nåede op mod hendes ribben. “Det er smukt,” mumlede Liv, hendes stemme lav og ærbødig. Hendes mund fandt Elia’s bryst, hendes tunge cirklede om en brystvorte, og Elia gispede, hendes krop bøjede sig mod berøringen. Eran trak sin skjorte af, og Elia lod sine hænder glide over hans bryst, ned til hans bukser, hvor hun mærkede hans hårdhed presse mod stoffet. Hun løsnede hans bælte med rystende fingre, og da hun skubbede bukserne ned, sprang hans længde fri, varm og pulserende under hendes hånd.
Livs hænder var overalt – på Elia’s lår, hendes bagdel, og da hendes fingre fandt Elia’s våde centrum, stønnede hun højt. Livs berøring var sikker, hendes fingre cirklede over Elia’s klitoris, før de gled ind i hende, langsomt, men målrettet. “Du er så klar,” hviskede Liv mod hendes hud, og Elia kunne kun nikke, hendes åndedræt ujævnt, mens Eran kyssede hendes nakke, hans hænder cuppede hendes bryster, tommelfingrene legede med hendes brystvorter.
Liv skubbede Elia ned på sengen, hendes læderklæder faldt til gulvet, og Elia saw hendes nøgenhed – glat hud, bløde kurver, og en selvsikkerhed, der var tændende i sig selv. Liv knælede mellem Elia’s lår, hendes mund fandt hendes inderlår, før hendes tunge begyndte at udforske hendes mest følsomme punkt. Elia stønnede, hendes hofter vippede mod Livs mund, og hun mærkede Eran bag Liv, hans hænder på hendes hofter, hans længde pressede mod hende. Da han trængte ind i Liv, stønnede hun mod Elia’s hud, vibrationen sendte bølger af lyst gennem hende.
De bevægede sig i en rytme, der var både vild og synkroniseret, som om de var én organisme, drevet af lyst og magi. Elia’s klimaks ramte som en storm, hendes skrig fyldte værelset, og mærket lyste op, spredte sig yderligere, nu næsten op til hendes skulder. Hun kunne mærke magien strømme gennem hende, stærkere end nogensinde, som om Liv og Eran var katalysatorer for dens vækst. Livs eget klimaks fulgte, hendes støn blandede sig med Elia’s, og Eran stønnede højt, hans bevægelser blev uregelmæssige, da han nåede sin udløsning.
De sank sammen på sengen, deres kroppe varme og svedglinsende, åndedrættet stadig heftigt fra lidenskaben. Elia lagde hånden på mærket, der nu strakte sig fra hendes lår til skulderen i et indviklet mønster af glødende linjer, som pulserede svagt i takt med hendes hjerte. Liv lå ved siden af hende, hendes fingre strøg forsigtigt over mærkets kant, og hun smilede, en blanding af tilfredshed og forståelse i øjnene. “Din magi vokser med hver berøring,” sagde hun sagte, men med vægt. Eran, der lå tæt mod Elia, lod sin hånd hvile på hendes hofte, hvor mærket begyndte. “Vi vækker den sammen,” mumlede han, hans stemme varm og alvorlig.
Elia lukkede øjnene og følte magien bruse i sig, mere kraftfuld end nogensinde. Hun forstod nu, at mærket ikke kun voksede med hendes begær, men også med de bånd, hun knyttede. Hun var ikke længere bange – hun var klar til at omfavne, hvad hendes magi krævede
Erotiske noveller skrevet af Eidothea