Det var blevet den tid på året hvor vinden atter trækker bladene af træerne, og pigernes ben atter dækkes til.

Indenfor i de lune huler, drømmes der om at finde varmen andre steder end i solen.

Også hende her sad stille og reflekterende i vinduet, og fulgte fuglenes flugt og de soloplyste dampstriber efter de metalliske trækfugles flugt mod andre horisonter, med øjnene.

Et helt år var gået siden ordene fandt vej ud af drømmen til skærmen med tastaturet som springbræt.

Vinden hviskede, "har du ikke flere ord tilbage?"

"Jeg har så mange at jeg er ved at gå op i sømmene!" svarede hun den milde vind.

Hun så ned af sig selv, og så at de fine sting hun var føjet sammen med havde svært ved at holde på formerne.

Hun gøs af fryd. Hendes skind var syet af det fineste silketaft og hendes klæder af de sidste rester af den "Fine atlaskes"

Men tråden havde de sparet på.

Havde de blot brugt broderigarnet af silke, ville hun måske ikke være lige ved at sprænges nu.

"Alle mine ord må og skal ud," tænkte hun.

Hun hørte sømmene knage faretruende.

Men hun lod sig ikke mærke med det.

"De skal ud!"

Og nu mærkede hun det.

Den stille hvislen som var forløberen for alle de store ord.

Og ud vældede de, alle hendes ord.

Først hulter til bulter, indtil hun fik styr på dem.

Men nu strømmede de ud gennem silken, og hun kunne mærke den helt fine kildren det gav, når ordene kom ud på den helt rigtige måde.

Al den opsparede og indestængte fryd fossede ud, men ikke kun ud, den fyldte hende op samtidig og ordene lappede hende sammen.

Ikke med grove tarvelige sting, nej, ordene syede hende sammen på måder hun ikke havde vidst eksisterede.

Ordene stilnede efterhånden lidt af.

Jeg havde troet at jeg ville føle mig alene eller tom, når ordene endelig kom ud, tænkte hun.

Men det gør jeg ikke, jeg føler mig hel, og lige præcis som den det altid var meningen at jeg skulle være.

Hun så ned over sine syninger.

Mønsteret i stingene lavede de fineste tegninger ud over hele hendes skind.

"Se," tænkte hun, "det er mit liv der er tegnet lige der!"