Våd og vovet vintertid.
De blankpolerede kæder glimter i det kulsorte, regnvåde læder.
Nogen vil sige, at hun skal ud at synde, misbruge sin krop og al dens vælde og ynde.
Andre vil sige, at hun skaber glædernes sang - fremtryller smil og sædstrenge-klang.
Jeg blændes og tænk - hun stopper op lige foran min bænk.
Inden skønheden ned i kælderen forsvandt, spejledes understellet i våde brosten lagt i trekvart-forbandt.
Jo, jeg tor, hun var trusse-fri - den frække dejlige pi..
.
med drømmesynet, hun forsvandt?
Er det sikkert hun var væk?
Måske hun blot var sprunget læk!
For trusseløs ved vintertid
Den lyder lige lovlig strid!
Det er vist kun en ægte digter, der kan se og beskrive det.